Krisen kan være godt for det offentlige

Den internationale finanskrise kan meget vel gøre den offentlige sektor til et mere attraktivt sted at søge arbejde. Når krisen kradser betyder det noget for den måde folk overvejer hvilket job de skal have, og fremover vil der være mere fokus på jobsikkerhed, vurderer professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.


Flaskehalse forsvinder
Tusindvis af stillinger i det private erhvervsliv vil forsvinde, når den internationale finanskrise for alvor slår igennem herhjemme. Det kan til gengæld vise sig at være en fordel for den offentlige sektor, der skriger forgæves efter arbejdskraft.

Ifølge Bukh, er der ingen tvivl om, at der vil komme en økonomisk nedgang, som vil dæmpe folks forventninger til fremtiden. Han mener at konsekvensen bliver, at folk i højere grad vil kigge i retning af jobsikkerhed.


Kortvarig lindring
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler synspunktet om at krisen vil gavne den offentlige rekruttering, mens FOA’s formand Dennis Kristensen er mere usikker på effekten i det lange løb.


Det er godt, hvis de ubesatte job i det offentlige i stigende grad vil blive besat. Men glæden er kortvarig, fordi det sker på baggrund af en dårligere dansk økonomi, som netop skal finansiere de offentlige arbejdspladser, konstaterer han.