Storrumskontoret er en scene, hvor du optræder for kollegerne og cheferne, og de optræder for dig. Den konstante overvågning af hinanden kan føre til stress. Heidi Lund Hansen sidder som forsker og konsulent i COWI og har skrevet en ErhvervsPh.D., hvor hun ser nærmere på kulturen i storrum, og på hvilke konsekvenser fremtidens kontor har for medarbejderne.
Af Mette Marie Karlberg, PID-Personalechefer I Danmark og Søren Svith, Periskop
Det er meget simpelt
"Det er jo egentlig helt simpelt – vi kan se hinandens pc-skærme og dermed se, hvad hinanden laver. F.eks. sad jeg selv i en virksomhed for ikke så lang tid siden og skulle løse en opgave, hvor jeg skulle researche lidt på internettet. Pludselig kommer jeg ind på en hjemmeside om gaveshops og kroophold. Og min første tanke var: ’Tænk hvis chefen står bag mig og ser det’. Han stod der selvfølgelig ikke, men bare tanken om, at han kunne have gjort det, er stressende,” siger Heidi Lund Hansen.
I løbet af hendes observationer blev det tydeligt, at medarbejderne var bevidste om, at de ser og bliver set, når de arbejder. I storrummet står man til skue for sine kollegaer og deres dom, hvilket har en afsmitning på, hvad medarbejdere siger og gør offentligt på arbejdspladsen.
”Jeg sagde til en medarbejder, at der i metodeafsnittet skulle stå TAXA, TAXA, TAXA. For det viste sig nemlig, at når jeg kørte i taxa med medarbejderne, var der en større fortrolighed i, hvad de fortalte mig. Til det sagde han ”Det er jo også klart nok, for man føler sig mere sikker og fortrolig i taxa’en – der er ikke den der Big Brother-fornemmelse,” forklarer Heidi Lund Hansen.
Positionering
Et andet kulturelt træk, der kom frem under Heidi Lund Hansens observationer, var, hvad hun selv kalder for ’positionering’. Positionering tager udgangspunkt i overvågningen – at kollegerne kan høre ens telefonsamtale gør, at de også kan høre, om man f.eks. taler ordentligt til kunderne i telefonen. Som en konsekvens af overvågningen har medarbejderne derfor også mulighed for at vise deres faglighed frem i det åbne kontor. Når kolleger overhører telefonsamtaler, sker der en positionering af en selv over for kollegerne, uden at man måske er superbevidst om det. Man får et billede af hvem, der er de seje, de kloge og de hjælpsomme.
”Hvis man hele tiden viser overskud, venlighed og tillid – både i telefonsamtalerne, som kollegerne jo lytter med på, og i andre situationer, bliver man opfattet i et positivt lys. Det betyder, at man bliver attraktiv for kollegerne – og det er ofte godt givet ud – for næste gang en af kollegerne skal vælge medarbejdere til et projekt, vælger de dem, der signalerer gode samarbejdsevner og overskud. Så hvis du skal være med, hvor det sker, gælder det om fremvise de værdier, som kollegerne tolker som udtryk for, at du er en god og dygtig kollega, der er fremme i skoene,” siger Heidi Lund Hansen.
Stage Manangement
Med udgangspunkt i observationerne om positionering introducerer hun begrebet ’stage management’, altså sceneledelse, i ErhvervsPh.D.’en. Med ’stage management’ forstår Heidi Lund Hansen, at vi hver i sær i det åbne rum bliver ledere af vores eget arbejde, det åbne rum bliver så at sige vores egen scene: Vi bejler til vores kolleger, vi viser de værdier frem, som vi ved, er i høj kurs, og de, der ikke er i høj kurs, bliver gemt til mødelokalet – eller taxaen.
For at medarbejderne ikke skal lide under følelsen af konstant overvågning eller under konstant at skulle positionere sig selv og stille sig selv i et godt lys, skal der sikres et godt psykisk arbejdsmiljø, mener Heidi Lund Hansen. Ud over grundstene som tillid og ærlighed handler det også om forståelsen af, hvad ’rigtigt arbejde’ er på arbejdspladsen.
Nye krav til ledelsen
”Åbne kontorer giver mulighed for, at medarbejderne bliver bedre til at tage ansvar og lede sig selv, men man skal have defineret, hvilke værdier der vurderes efter på arbejdspladsen. Hvis man har en arbejdskultur, hvor folk er bundet til skrivebordet, kan det give frustration, fordi åbne kontorer også giver forstyrrelser og visuel støj. Har man en arbejdsplads, hvor forståelsen af det ’rigtige arbejde’ er ensbetydende med møder og kunder ude i byen, giver det en helt anden tilgang til det åbne kontor. I sådan et arbejdsmiljø er det åbne kontor en ressource eller et sted, hvor medarbejderne kommer ind for at følge op på løse ender og trække på deres kolleger. Der er kontoret et tilvalg, i stedet for et vilkår,” siger Heidi Lund Hansen.
Definition på det ’rigtige arbejde’ og kulturen på arbejdspladsen definerer ikke sig selv, bare fordi man nedlægger nogle vægge og ændrer ledelsesstrategi på papiret. Storrummet skal ifølge Heidi Lund Hansen tænkes ind som et ledelsesmæssigt strategisk middel, og der skal sættes ledelsesmæssige ressourcer af til at gennemføre den ønskede værdiændring – også efter at væggene er væk.