Gem annonce

1-årig vikariat hos den centrale anklagemyndighed i København

Anklagemyndigheden

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-11-2020
Kontakt
Anklagemyndigheden
Kampmannsgade 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-11-2020
Udløber
09-12-2020
Kviknummer
LJA-81406539
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration, Jura

Statsadvokaten søger en dygtig og ansvarsbevidst administrativ medarbejder til et vikariat i den administrative søjle.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og er placeret hos Statsadvokaten i København beliggende Kampmannsgade 1 i København.

 

Opgaven

Arbejdet vil give dig et indblik i den juridiske verden i samarbejde med vores jurister. Du vil indgå i den administrative søjle og være med til at understøtte vores kerneopgaver.

 

I tæt samarbejde med vores jurister skal du være med til at sikre kvalitet og effektivitet i vores sagsbehandling. Vi lægger vægt på, at vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne, så alle bidrager til, at vores mange spændende arbejdsopgaver bliver til et fælles produkt af høj kvalitet. Du vil også dagligt have kontakt til borgere og til statsadvokaturens mange forskellige samarbejdspartnere i og uden for politi og anklagemyndighed.

 

Dig

Du har en relevant kontoruddannelse, gerne erfaring fra advokatkontor, landsret, byret eller politi/anklagemyndighed og gode evner for samarbejde. Du er struktureret og kvalitetsbevidst, og du formår at overholde deadlines. Som person er du selvstændig, og du begår dig godt i en politisk styret organisation. Endelig er du fleksibel og har et godt humør også i travle perioder.

 

Om Statsadvokaten i København

Statsadvokaten i København varetager udførelsen af ankesager ved Østre Landsret, som har været efterforsket af Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Bornholms Politi.

 

Statsadvokaturen fører derudover tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser vedrørende strafforfølgning. Endelig behandler statsadvokaturen sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

 

Hos Statsadvokaten i København er der ansat 72 medarbejdere, fordelt mellem jurister, jurastuderende, og administrative medarbejdere.

 

Vilkår

Du vil i det 1-årige vikariat blive ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i Staten. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Søger du?

Du skal sende din ansøgning via nedenstående link.

 

Ansøgningsfristen er 9. december 2020.

 

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Statsadvokaten i København ved kontorleder Birgit Struwe Hage på tlf. 21467206 eller mail bsh@ankl.dk.

 

Ansøgningsfrist

09-12-2020

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Stillingskategori

Kontorfunktionær

 

Hjemmeside

http://www.anklagemyndigheden.dk

 

Vi arbejder for retfærdighed.

Anklagemyndigheden arbejder hver dag med at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Anklagemyndigheden bidrager til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Med en karriere hos os bliver du del af en attraktiv arbejdsplads med mere end tusind dedikerede kollegaer. Vi er et stærkt fællesskab med fokus på hele tiden at udvikle kvaliteten af vores arbejde. Vi rekrutterer de dygtigste og mest dedikerede jurister, kontorfunktionærer, politifolk og andre specialister. Vi er fordelt over hele Danmark, men er én samlet organisation grundfæstet i dybe værdier med høje idealer om objektivitet, uafhængighed og integritet.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Anklagemyndigheden
Kampmannsgade 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-11-2020
Udløber
09-12-2020
Kviknummer
LJA-81406539
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration, Jura
Beliggenhed
Gem annonce