Gem annonce

1 sundhedsfaglig, 2 pædagogiske og 2 nattevagts personale søges til skønt bosted, Lisbjerghus.

Aarhus Kommune

Aarhus, Østjylland

Indrykket
10-07-2019
Kontakt
Aarhus Kommune
Marie Belowsvej 6
8200
Aarhus N
Praktisk information
Oprettet
10-07-2019
Udløber
24-07-2019
Kviknummer
LJA-74396573
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Om jobbet:
Borgercenter Nord, herunder Lisbjerghus, Marie Belows Vej 6, 8200 Aarhus N, søger 1 social og sundhedsassistent  og 2 socialpædagoger med stærk faglighed til tidsbegrænsede stillinger i 1 1/2 år på 32, 5 timer ugentlig med start 1. august eller hurtigst muligt. Ligeledes søger vi 2 nattevagter a 34 timer fra 1 august 2019-31.12 2020.
 
Lisbjerghus er et dynamisk og levende botilbud, med plads til 14 beboere fordelt på to afdelinger. Målgruppen er voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau, som har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel pædagogisk tilgang. Beboerne er mellem 23 og 36 år.
Nogle af beboerne på Lisbjerghus er stort set selvhjulpne i forhold til personlig hygiejne, af- og påklædning samt spisning, mens andre har brug for hjælp til stort set alle praktiske og personlige gøremål. I den forbindelse forekommer forflytninger og personlig pleje.
 
 
På Lisbjerghus tilbyder vi en specialpædagogisk indsats, som tager afsæt i borgerens behov og støtteniveau. Vores arbejde er bl.a. inspireret af specialpædagogiske referencerammer som KRAP og ASK, alternativ supplerende kommunikation. Vi arbejder ud fra Fagligt Fælles Fundament (FFF), hvor borgerens livsmestring er i fokus; se mere på Aarhus kommune, voksenhandicap.
 
Som ny medarbejder på Lisbjerghus vil du indgå i en medarbejdergruppe bestående af erfarne socialpædagoger, sosu-assistent, omsorgsmedhjælpere, køkkenleder, rengøring, afdelingsleder, samt vikarer og andet øvrigt personale. Dine arbejdstider er skiftende, samt weekendarbejde hver 2. weekend, samt i ferier og på helligdage.


Din profil:
At du besidder kompetencer inden for: 

  • Er uddannet sosu-assistent eller socialpædagog.
  • Gerne med erfaring i forflytninger og indgå aktivt omkring beboernes sundhedsfaglige perspektiv.
  • Kan se, udvikle og styrke tværfagligheden mellem det pædagogiske og det sundhedsmæssige perspektiv.
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med udviklingshæmmede og deres pårørende.
  • Empati og relations dannelse, hvor borgeren er i centrum.
  • Kan lide at arbejde selvstændigt, men også indgå i teamsamarbejde.
  • Formidling og robust skriftlighed samt It-kommunikation.
  • Initiativ og kreativ tankegang til eks. at kunne skabe alternative tilgange og tænke innovativt på opgaveløsningen.
Vi Ønsker, At du på den personlige del
  • Tror på den gode intention i andres handlinger, men samtidig tør stille spørgsmål til det, du ser, og tør udfordre plejer.
  • Er motiveret for at gøre en forskel for mennesker med varigt nedsat funktionsevne.
  • Er positiv og udviklingsorienteret.
  • Har humor, er jordnær og har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er loyal og fleksibel og villig til at varetage forekommende praktiske opgaver.

Derfor skal du vælge os:

På Lisbjerghus kan vi tilbyde
  • En meget dejlig og alsidig beboergruppe
  • En personalegruppe og leder, der vægter det gode arbejdsmiljø højt
  • Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne, herunder stort medansvar for det sundhedsmæssige område omkring medicinhåndtering, kontakt til læge mm.
  • Et botilbud, som vægter faglig udvikling og professionalisme, og du bliver en del af FFF
  • Et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab

Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Deltid

Der er tale om en tidsbegrænset stillinger
 Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder, Tina Brit Aillaud på mail abti@aarhus.dk

AnsøgningKlik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 24. juli 2019

Vi forventer, at samtaler finder sted den 26. juli 2019
Om os:
I Borgercenter Nord, Voksenhandicap. arbejdes der ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdisættende tilgang. Vi arbejder efter Lov om Social Service, og vores pædagogiske fundament er Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). I Borgercenter Nord er vores vision Det Levede Hverdagsliv. Vi tilstræber at skabe en tryg og behagelig hverdagsramme præget af forudsigelighed og genkendelighed for beboerne.
 
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Aarhus Kommune
Marie Belowsvej 6
8200
Aarhus N
Praktisk information
Oprettet
10-07-2019
Udløber
24-07-2019
Kviknummer
LJA-74396573
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce