Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ældrepsykologer til Center for Mental Sundhed

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-03-2021
Kontakt
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Mimersgade 41
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81891404
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning

Center for Mental Sundhed søger psykologer med gerontopsykologiske erfaringer til samtaleforløb med ældre københavnere i psykisk mistrivsel.

 

Vil du være med til at indgå i et højt specialiseret center, der arbejder for at fremme københavnernes mentale sundhed? Brænder du for at fremme ældres trivsel? Så kan du være præcis den psykolog, vi søger til Center for Mental Sundhed, Københavns Kommune.

 

Center for Mental Sundhed driver og udvikler forebyggende tilbud til københavnere med udfordringer i forhold til stress, angst og depression. Den 1. september 2020 startede vi en ny indsats op målrettet ældre i psykisk mistrivsel. Indsatsen er blevet taget rigtig godt imod. Vi har travlt, og derfor søger vi to psykologer med interesse for og gerne erfaringer inden for gerontopsykologi til vores nyetablerede team. En stilling er fast og én er midlertidig, i første omgang.

 

Om jobbet

Din primære arbejdsopgave bliver at bidrage til gennemførelsen af individuelle psykologsamtaler til ældre i Københavns Kommune. Samtalerne vil i udgangspunktet foregå i borgernes hjem og vil være målrettet ældre, der allerede får andre sundhedsydelser i kommunen f.eks. hjemmesygepleje, rehabilitering, forebyggende ældresamtaler eller bor på plejehjem.

 

Gennem forløb bestående af op til otte individuelle samtaler arbejder vi sammen med borgeren om at håndtere en aktuel psykisk belastning og finde måder, som bedst øger trivslen og livskvaliteten. At blive ældre kan være forbundet med særlige udfordringer i tilværelsen. Det kan være, at man oplever livsfortrydelser, ensomhed, svigtende helbred, smerter, dødsfald i nærmeste omgangskreds, eller at man har svært ved at håndtere tanker om livets afslutning og døden. Disse er bare nogle af de mange vilkår, der kan nedsætte ens trivsel og livskvalitet.

 

Nogle af de måder, hvorpå vi kan bidrage til at øge den ældres trivsel og livskvalitet, vil være gennem dialog med det øvrige sundhedspersonale omkring borgeren, hvorfor tværfagligt samarbejde vægtes højt. Der kan også være mulighed for at komme til at indgå i undervisning og supervision af sundhedsfagligt personale.

 

En væsentlig forudsætning for vores succes med at give psykologhjælp til ældre borgere er, at centrets arbejde er baseret på såvel gerontopsykologisk evidens som god klinisk praksis samspillet herimellem er afgørende.

 

I Center for Mental Sundhed vil du indgå i et team af i alt 35 psykologer, hvoraf fire kompetente psykologer vil være dine nærmeste sparringspartnere omkring samtaleforløb til ældre. Gruppen af ansatte i centret vil blive øget over tid som følge af, at der kommer nye arbejdsopgaver til centret, som er i stærk udvikling og vækst.

 

Din profil

Vi søger en kollega med følgende faglige kompetencer:

 

  • er uddannet cand.psych. gerne autoriseret

  • har kendskab til og gerne erfaring fra den danske ældresektor

  • har praksiserfaring med gerontopsykologiske problemstillinger og lyst til at arbejde i det praksisfelt

  • har praksiserfaring med at arbejde rehabiliterende gennem eksistentielle samtaler med ældre

  • har gode danskkundskaber og er en stærk formidler

 

Derudover skal du have lyst til at indgå i et Center for Mental Sundhed, der er under etablering og i stor udvikling. Du skal have lyst til aktiv deltagelse i løbende intern supervision sammen med centrets øvrige psykologer på ældreområdet. Du skal være indstillet på at skulle transportere dig rundt på cykel i Københavns Kommune.

 

Derfor skal du vælge os:

Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering, samarbejde, gennemsigtighed, en høj grad af social kapital samt stor faglighed.

 

Center for Mental Sundhed står aldrig stille, så hvis du tør tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye idéer velkomne.

 

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed via nedenstående link: www.mentalsundhed.dk

 

Ansættelsessted

Center for Mental Sundhed ligger aktuelt på Nørrebro og på Amager. Begge adresser vil kunne være base for udgående samtaler og samtaler med borgere på vores adresse.

 

Tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarest muligt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Center for Mental Sundhed på 3317 2200.

 

Søg via nedenstående link senest onsdag den 14. april 2021

 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på www.vores-hverdag.dk.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Lignende job
Kontakt
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Mimersgade 41
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81891404
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed