Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Historisk Afdeling

Grundfos Holding

Midtjylland

Indrykket
13-04-2018
Kontakt
Grundfos Holding
Puol Due Jensens Vej 7
8850
Bjerringbro
Praktisk information
Oprettet
13-04-2018
Udløber
09-05-2018
Kviknummer
LJA-59130185
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Økonomi og regnskab

Vi tilbyder dig et spændende job på det internationale Grundfos Center i Bjerringbro, hvor søger vi en leder af Historisk Afdeling bliver en del af Corporate Guest Services' lederteam.
Historisk Afdeling har bl.a. ansvaret for to nyere museer og et arkiv, og arbejder på et højt fagligt niveau med at indsamle, bevare, tilgængeliggøre, forske i og formidle Grundfos historie fra 1944 til i dag.
Vores målgruppe er primært koncernens kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere fra hele verden. Formålet er udadtil at styrke salg og branding, og indadtil at styrke dokumentation, jura, kultur, værdier og sammenhængskraft. Afdelingen består ud over lederen af to historikeruddannede arkivarer, to museumsprojektansatte akademikere og tre universitetsstuderende. Hverdagen er præget af fagligt engagement, afvekslende opgaver og et godt kollegialt samarbejde med humor, rummelighed og idéudvikling som vigtige elementer. Det er en nyere afdeling i virksomheden, som vi forventer, vil udvikle sig meget de kommende år, og du kan være med til at præge denne udvikling.

 

Hvad drejer jobbet sig om?

Vores afdelingsleder skal på barsel, og vi søger derfor en dygtig historiker med ledelsesevner til vikariatet.

 

Du får bl.a. ansvaret for:

 

  • Afdelings- og personaleledelse.
  • Drifts- og projektbudgetter
  • Projektledelse af vores nye 1600 m2 museum for produktionsteknologi, der skal stå færdigt ultimo 2019.
  • Fremdrift og udvikling af afdelingens taktiske planer for 2018 og 2019, som ud over museumsprojektet bl.a. inkluderer etablering af nyt, permanent genstandsmagasin.
  • Opfølgning og prioritering af afdelingens faste opgaver, f.eks. indsamling, bevaring og registrering af arkivalier og genstande, og varetagelse af interne og eksterne forespørgsler.
  • Ledelse af samt sparring og idéudvikling med afdelingens medarbejdere.
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

 

 

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på en ca. 1-årig kontrakt, og attraktive personalegoder såsom fleksibel arbejdstid, god kantineordning og spændende motions- og fritidstilbud.

 

Hvad skal der til for at ansøge?

Du er uddannet cand.mag. i historie eller et beslægtet fag og har erfaring med museums- og arkivarbejde på ledelsesniveau. Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk, interesserer dig for erhvervs- og samtidshistorie, og har den faglige eventyrlyst og gå-på-mod det kræver at være privatansat historiker. Som person er du selvstændig, gennemslagskraftig og resultatorienteret med en stærk procesforståelse, og samtidig nysgerrig, empatisk og samarbejdsorienteret.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte leder af Historisk Afdeling Anja Warschawsky på tlf. 87 50 15 28 eller direktør for Corporate Guest Services Mette Kirkegaard Lysdahl på tlf. 87 50 15 00. Ansøgningsfrist 9. maj 2018. Samtalerne afholdes hurtigst muligt herefter. Vi forventer tiltrædelse senest 1. juli 2018.

Ansøg nu
Kontakt
Grundfos Holding
Puol Due Jensens Vej 7
8850
Bjerringbro
Praktisk information
Oprettet
13-04-2018
Udløber
09-05-2018
Kviknummer
LJA-59130185
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Økonomi og regnskab
Beliggenhed