Gem annonce

Agil testmanager til Nykredit, København/Aalborg

Nykredit

Indrykket
06-11-2018
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Tlf
70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet
06-11-2018
Udløber
25-11-2018
Kviknummer
LJA-67530869
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank

Brænder du for at arbejde agilt, og har du lyst til at spille en central rolle i et stort program med mange interessenter? Vil du bidrage til opbygningen af Nykredits QA kompetencecenter og vil du påvirke, hvordan Nykredit arbejder med agil kvalitetssikring i fremtiden?

      

Stort ansvar for kvaliteten i samarbejde med vores QA og Scrum teams

Vi er ved at udvikle fremtidens realkreditløsning under programmet Ny Realkredit Platform (NRP). Udviklingen sker i tæt samarbejde med Totalkredit og tre datacentraler, der tilsammen understøtter ca. 60 pengeinstitutter på tværs af Danmark. NRP-programmet arbejder agilt og har løbende releases, som stilles til rådighed for datacentralerne. Hver release består af delleverancer og aktiviteter udført af de agile teams i NRP-programmet.

 

Dine opgaver vil bl.a. være at indgå i det eksisterende QA team, og herigennem støtte programmets forskellige tværgående QA aktiviteter, såsom planlægning, koordinering, rapportering og håndtering af de mange forskellige interessenter. For at lykkes med dette, er det vigtigt, at du forstår forretningen og de løsninger, der udvikles til at understøtte forretningens behov. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og opbygger gode relationer til dine kolleger og interessenter.   

 

Du bidrager til Nykredits nye QA kompetencecenter

Nykredits QA kompetencecenter er under opbygning, og du vil få en vigtig rolle i at bidrage til denne proces. Du får lejlighed til at påvirke, hvordan Nykredit skal arbejde med kvalitet i fremtiden, da kompetencecenteret på sigt kommer til at være omdrejningspunktet for alt QA i Nykredit.     

 

Derfor er det vigtigt, at du sammen med dine topmotiverede kolleger, kan sikre kvaliteten i de agile projekter med udgangspunkt i de nyeste metoder og processer. Vi forventer derfor, at du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver. Du er med til at sikre, at den bedst mulige kvalitet opnås og du evaluerer løbende, hvad vi kan gøre bedre - i forhold til dine konkrete opgaver, men også personligt. Det er vigtigt, at du er i stand til både at planlægge, strukturere og analysere, så du både opnår forståelse for og kan udfordre forretningen.

  

Da dagligdagen byder på mange forandringer, er det vigtigt, at du selv sikrer en god prioritering af opgaverne, og samtidig sørger for at koordinere eventuelle ændringer med resten af teamet. Det er særligt vigtigt, at du er en holdspiller, og at du er parat til at indgå som en del af et team, hvor du har fokus på succes for teamet frem for dig selv.

 

Stærk i agile testmetoder og værktøjer

Nykredit er under transformation til en agil virksomhed, og som vores nye testmanager bliver du en aktiv spiller i denne forandring af organisationen. Du bringer gerne dine erfaring med agilt arbejde fra tidligere ansættelser i spil, og du har en solid erfaring med Scrum / Kanban og eventuelt med SAFe. Vores mål er at teams er tværfunktionelle, og at de kan tage ansvar for kvaliteten af deres leverancer. Derfor er det vigtigt at du kan støtte vores teams i denne transformation.

 

Du er stærk i moderne testmetoder, og har erfaring med at sikre kvalitet i komplekse programmer, hvor der aldrig er tid til den udtømmende test. Derfor er begreber som risikobaseret, TDD, Gherkin, automatiseret test og teamansvar ikke ukendte for dig, og du har kendskab til værktøjer som Jira, Jenkins, SonarCube, PostMan og GIT m.fl.

 

Samarbejde på tværs af lokationer og lande

I dit arbejde som testmanager vil du opleve teams på tværs af flere lokationer, hvor du via online møder vil skulle sikre en fælles forståelse for komplekse emner. I den forbindelse må du også forvente noget rejseaktivitet primært internt i Danmark men også til Polen, hvor vi har en afdeling af testere som støtter Nykredits teams med QA aktiviteter. Af samme grund er det vigtigt, at du er fortrolig med engelsk både i skrift og tale, samt at du er hjemmevant med teams med forskellige kulturelle baggrunde.

 

Din nye arbejdsplads

Vi tilbyder en stilling i en super spændende organisation, som er midt i en omfattende transformation af IT-området. Vores kultur er kendetegnet ved at være tillidsfuld og præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft, og for den rette kandidat giver stillingen mulighed for at være med til at forme fremtidens IT i Nykredit og derigennem bidrage til fundamentet for Nykredits strategiske ambitioner.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt testmanager Bjørn Nørgaard på 22 20 34 84.

 

Vi indkalder løbende til samtale.

       

Ansøgningsfrist: 25. november 2018.

 

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Tlf
70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet
06-11-2018
Udløber
25-11-2018
Kviknummer
LJA-67530869
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Gem annonce