Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Alternativet søger en kreativ og organiseret landssekretær

Alternativet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-08-2018
Kontakt
Alternativet
Landssekretariatet i Åbenrå 33
1124
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-08-2018
Udløber
20-08-2018
Kviknummer
LJA-64260968
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration

Er du vores nye leder af Landssekretariatet? Er du en energisk, empatisk og favnende person, som har rødder til at stå fast og vinger til at flyve efter drømmene? Så tilbyder vi et fagligt spændende og udfordrende miljø, hvor der både vises og gives tillid til hinanden.

Hviler du godt i dit lederskab, så du indtager en funktion, ikke en position, og spiller du andre gode? Så skal du stå i spidsen for vores Landssekretariat.

 

Arbejdsopgaverne

Din primære opgave vil være at lede landssekretariatet for en politisk bevægelse på en måde, så græsrødder såvel som græstoppe bliver hjulpet bedst muligt.

 

Stillingen rummer et kalejdoskop af ledelsesopgaver, og der stilles store krav til overblik, planlægning og kvalitetssikring af opgaveløsningen. Du skal kunne lede og udvikle sekretariatets arbejde, så Alternativets værdier og dogmer altid er i højsædet. Du skal have forståelse for frivilligt arbejde og civilt/politisk engagerede mennesker. En tredje væsentlig kompetence for at kunne skabe det gode arbejdsmiljø, er et skarpt blik for medarbejdernes trivsel og at du kan se, hvad der skal til, for at få det bedste frem i den enkelte.

 

  • Du har det overordnede ledelsesansvar i landssekretariatet, der består af 12 medarbejdere.

  • Du har det økonomiske overblik og ansvar.

  • Du skaber rammerne og forudsætningerne for et ambitiøst, struktureret og fleksibelt arbejdsmiljø i hele organisationen.

  • Du giver faglig sparring på flere niveauer, både på økonomi og organisation.

  • Du kan operationalisere hovedbestyrelsens visioner og strategiske målsætninger.

  • Du skal arbejde tæt sammen med Alternativets sekretariat på Christiansborg om fælles projekter og opgaver.

  • Du er i stand til at sikre ensartede og gennemsigtige procedurer i hele organisationen.

 

 

Mennesket

Vi leder efter en person med stærke lederegenskaber og ledelseserfaring fra komplekse miljøer. Vi forventer, at dine personlige kompetencer flugter med Alternatives værdier, samt at du er i stand til at omsætte værdierne, så de afspejles i dine handlinger:

 

  • Humor

  • Ydmyghed

  • Gennemsigtighed

  • Generøsitet

  • Empati

  • Mod

 

 

Du har formodentlig en formel uddannelse, der matcher stillingens indhold, ligesom du er kommunikativt intelligent personligt, skriftligt og mundtligt. Du har garanteret forståelse og sans for politisk arbejde, og dine relationelle kompetencer vil være afgørende for at du får succes i stillingen. Du kan skabe et troværdigt og respektfuldt samarbejde med sekretariatets mange interessenter. Rent ledelsesmæssigt skal du evne at motivere forskelligartede grupper af medarbejdere og frivillige medlemmer, gennem delegering, sparring og involvering, så der bevares en høj kvalitet uden, at du bliver flaskehalsen.

Hvis ikke du er medlem af Alternativet, skal du som minimum kunne nikke genkendende til vores værdier og mål for en seriøs bæredygtig omstilling.

 

Arbejdspladsen

Du vil som landssekretær skulle arbejde over hele landet, men din primære kontorplads vil være i landssekretariatet. Landssekretariatet består af en mindre gruppe dygtige og engagerede medarbejdere, som koordinerer kampagner og udfører kommunikative og administrative opgaver, samt understøtter lokale initiativer og politikudvikling i hele organisationen. Vi tilbyder et fagligt spændende og udfordrende miljø blandt kolleger der brænder for Alternativets sag.. Vi er stadig en ung organisation, der hele tiden udvikler sig.

 

Om Alternativet

Alternativet er et værdibaseret, generøst, handlingsorienteret, internationalt parti med særligt fokus på seriøs bæredygtig omstilling, en ny politisk kultur, social bæredygtighed, samt fællesskabets og den enkeltes entreprenante skaberkraft. Alternativet har modet til at forestille sig en radikalt anderledes fremtid. Alternativet er et politisk parti, men i høj grad også en politisk bevægelse og en kulturel stemme.

 

Det praktiske

Ansøgningsfrist: 20. august 2018 kl. 12.00.

Ansøgning samt referencer sendes til job@alternativet.dk, skriv Landssekretær i emnefeltet.

Første samtalerunde afholdes søndag den 26. august og en evt. anden runde afholdes tirsdag den 28. august.

Tiltrædelse 1. november, eller snarest muligt.

Lønnen udgør 49.000 kr. pr. måned eksklusiv pension, og arbejdstiden udgør minimum 30 timer pr. uge.

Arbejdsstedet bliver primært i Landssekretariatet i Åbenrå 33, 1124 København K.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forperson Michael Jellesmark på tlf. 30494342 eller mail: michael.jellesmark@alternativet.dk

 

I Alternativet stræber vi efter mangfoldighed og opfordrer alle interesserede med de relevante kvalifikationer til at søge stillingen, uanset nationalitet, etnicitet, religion, alder, fysiske eller psykiske gener, køn, kønsidentitet og -udtryk, graviditets- og ægteskabsforhold. I udvælgelsen af kandidater til første samtale, anonymiserer vi ansøgernes alder, køn og navn.

Ansøg nu
Kontakt
Alternativet
Landssekretariatet i Åbenrå 33
1124
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-08-2018
Udløber
20-08-2018
Kviknummer
LJA-64260968
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan