Gem annonce

AML officer til MLRO afdelingen

Arbejdernes Landsbank

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-11-2019
Arbejdernes Landsbank
Banegårdspladsen 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-11-2019
Udløber
15-11-2019
Kviknummer
LJA-77148785
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank

Vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, og har du lyst til at analysere indberetninger og foretage underretninger til SØIK. Og har du lyst til at sparre og besvare spørgsmål fra bankens filialer vedr. mistænkelig adfærd og transaktioner? Så er du måske vores nye AML officer.

 

Jobbet

Vi tilbyder dig et dynamisk og spændende job i 1. Line med stor indflydelse på bankens håndtering af risikoen for at blive misbrugt til terrorfinansiering og hvidvask. Du får reference til lederen for et af de to  MLRO teams.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

 

  • Analyse af indberetninger fra filialerne, herunder foretage efterfølgende underretning til SØIK

  • Sparre og besvare spørgsmål fra filialerne omkring mistænkelig adfærd/transaktioner relateret til hvidvask, terrorfinansiering og brud på sanktioner

  • Sparring og besvarelse af spørgsmål fra filialerne omkring onboarding af nye kunder, kundekendskabsprocedure, Politik Eksponerede Personer samt opsigelse af kundeforhold

  • Sparring og besvarelse af spørgsmål om udenlandske overførsler

  • Analyser til brug for bankens risikovurdering

  • Monitorering og kvalitetskontrol af de hvidvaskkontroller der gennemføres i filialer, Filialsupport og Udlandsafdelingen

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af forretningsgange

 

Din person

Du sidder i dag i et lignende job, og har erfaring med behandling af udenlandske overførsler, hvidvaskalarmer og/eller underretninger til SØIK, gerne som MLRO eller som specialist i et AML team. Ideelt har du erfaring på hvidvaskområdet fra pengeinstitutbranchen, alternativt har du erfaring fra en offentlig (tilsyns)myndighed eller andre brancher med fokus på bekæmpelse af hvidvask.

 

Vi lægger vægt på, at du:

 

  • Har en naturlig nysgerrighed, kritisk og gerne kreativ sans

  • Er i stand til hurtigt at sætte dig ind i kompliceret stof

  • Er tryg ved at træffe selvstændige beslutninger

  • Har et ønske om at arbejde med regelefterlevelse i praksis

 

AML afdelingen

AML afdelingen består p.t. af i alt 15 personer.  Afdelingen har høj faglighed og en uformel tone, så også i de travle perioder har vi det sjovt.

 

Afdelingen er beliggende i Panoptikonbygningen, Banegårdspladsen 1 i København lige ved Hovedbanegården.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller AML, er du velkommen til at kontakte lederne af vores MLRO-teams Helle Søndergaard på tlf. nr. 38 48 46 33 eller Jonas Nissen på tlf. nr. 38 48 49 42.

 

Ansøgningsfrist: 27-11-2019

 

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 300.000 kunder. Banken er repræsenteret med 71 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Arbejdernes Landsbank
Banegårdspladsen 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-11-2019
Udløber
15-11-2019
Kviknummer
LJA-77148785
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Gem annonce