Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Analysemedarbejder til Center for Familiepleje (barselsvikar)

Koncernservice og Koncern IT

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2019
Kontakt
Koncernservice og Koncern IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
30530236
Praktisk information
Oprettet
15-05-2019
Udløber
04-06-2019
Kviknummer
LJA-73394324
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration, Analyse

Center for Familiepleje søger en barselsvikar til analyseopgaver, understøttelse af projektstyring m.m.

Børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen har gennemgået en rivende faglig udvikling de seneste år. Parallelt med den socialfaglige udvikling arbejder forvaltningen systematisk med sikker drift, lovoverholdelse og opfølgning på resultatmål, hvilket er forudsætningen for, at vi løbende skaber den størst mulige, positive forandring for socialt udsatte børn, unge og deres familier i København. Da Center for Familieplejes analysemedarbejder skal på barselsorlov, søger vi en alsidig og skarp barselsvikar, der ønsker at bidrage til, at centeret i højere grad får en datastyret og integreret opfølgning på mål og økonomi. Ansættelsesstart er den 1. august 2019 eller snarest muligt.

Om Center for Familiepleje
Center for Familiepleje er Københavns Kommunes familieplejeorganisation. Centeret har det faglige, administrative og økonomiske ansvar for ca. 700 pleje- og aflastningsfamilier. Centret driver også PsykologHuset for Børn og Unge, der er specialiseret i psykologisk rådgivning, behandling og undersøgelser, målrettet børn, unge og deres familier. Center for Familiepleje har et samlet årsbudget på ca. 250 mio.kr. og 77 medarbejdere fordelt på faglig afdeling, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU), PsykologHuset for Børn og Unge og Sekretariatet. Vi er beliggende på Østerbro med gode forbindelser til offentligt transport.

Om stillingen
Som barselsvikar er du med til at understøtte og udvikle centrets løbende drift. Herunder vil du kunne bidrage til følgende arbejdsopgaver:

  • Understøttelse af økonomistyring af projekter
  • Udvikling, produktion og formidling af analyse, statistik og ledelsesinformation indenfor anbringelsesområdet
  • Videreudvikling af aktivitetsbaseret prognoseværktøj til foranstaltningsøkonomien
  • Takstberegninger, omkostningskalkulationer og aktivitetsbaseret omkostningsanalyse
  • Du kommer til at løse opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre. Derudover, vil du være med til metodisk at videreudvikle nuværende værktøjer.
Du bliver en del af et tværfagligt sekretariat, hvor omgangsformen er uformel og med fokus på det gode samarbejde. Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med VABUs projektledere.

Socialforvaltningen omlægger i 2019-2020 opgavevaretagelsen på økonomi- og HR-området, hvilket betyder, at opgaverne fremover skal håndteres og løses i administrative fællesskaber i hvert borgercenters stab og i de centrale enheder. Som en del af dine opgaver i barselsvikariatet, vil du også skulle bidrage til og indgå i denne proces.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad fra en samfundsvidenskabelig uddannelse med en overvejende kvantitativ profil. Du brænder for kvantitativ analyse og besidder følgende kompetencer:
  • Du har sans for detaljer og sammenhæng, samtidig med at du kan bevare overblikket
  • Du er vedholdende og har en struktureret tilgang til dine opgaver
  • Du har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Du har erfaring med kvantitative metoder, herunder omkostningsfordeling, deskriptiv statistik og prognosemodeller
  • Du har gode Excel- og IT-kundskaber, og generelt set har du en god dataforståelse og kan arbejde med store mængder af data
  • Du er alsidig og kan håndtere forskellige samarbejdspartnere
  • Du er initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektøkonomi
  • Du har måske nogle års erfaring, men du kan også være nyuddannet med relevant erfaring fra studiejobs.
Ansættelsesudvalget lægger først og fremmest vægt på, at du i ansøgningen viser, hvordan du kan bringe dine kompetencer og kvalifikationer i spil i forhold til barselvikariatet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige ansættelsestid er 37 timer om ugen, og ansættelsen sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune og efter principperne for Ny løn.
Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. august 2019 til den 31. marts 2020 med mulighed for forlængelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe til sekretariatsleder Brian Andersen på 5357 5606 eller analysemedarbejder Camilla Bruun Jensen på 2497 0075.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 4. juni 2019
Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 25.

Ansøg nu
Kontakt
Koncernservice og Koncern IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
30530236
Praktisk information
Oprettet
15-05-2019
Udløber
04-06-2019
Kviknummer
LJA-73394324
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration, Analyse
Beliggenhed