Grundet stor vækst i samarbejdsaftaler med større pensions- og forsikringsselskaber i Danmark søger vi nu autoriserede psykologer, som har lyst til at blive en del af et større tværfagligt setup, hvor vi arbejder målrettet og med fokus på at hjælpe mennesker med psykiske og/eller fysiske problemstillinger til bedre trivsel og mestring.
Du vil som psykolog ansat i AS3 Work&Care blive del af et stort netværk af psykologer, fysioterapeuter, læger, jobcoaches mfl., hvor dine kerneopgaver vil være behandling af psykologiske problemstillinger, der spænder bredt og kan være relateret til livsomstændigheder og/eller arbejdsmæssige omstændigheder. Dertil vil du have andre opgaver såsom sparring på tværs af faggrupper, psykologiske vurderinger, udarbejdelse af statusattester m.m.
BLIV EN DEL AF VORES MISSION
Det primære mål er, at vores kunder opnår delvis eller fuld raskmelding via øget trivsel og kvalificeret psykologisk behandling. Du er derfor en succes, når du:
-
Yder en dygtig psykologisk behandling til vores kandidater, så den enkelte forbedrer sine psykiske tilstand, så vedkommende kan vende tilbage til tidligere arbejdsgiver eller indlede en målrettet jobsøgning.
-
Forholder dig helhedsorienteret til kandidatens udfordringer og yder en kvalificeret behandling både på det personlige- og arbejdsrelaterede plan.
-
Opkvalificerer og udvikler kandidatens funktionsevne.
-
Styrker motivationen hos vores kandidater i at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet.
AS3 SOM ARBEJDSPLADS
Introduktion og uddannelse: Deltagelse i intern certificering i vores koncepter på AS3 Academy samt i AS3s EMCC-akkrediterede Transition Coach Foundation-uddannelse samt mulighed for supervision og videreuddannelse.
Tværfagligt samarbejde: Du bliver en del af et kompetent team af bl.a. psykologer, læger, jobrådgivere og fysioterapeuter, som alle har fokus på at få kompetencerne til at spille bedst muligt sammen, til fordel for kandidaten.
Et godt arbejdsmiljø: Vi arbejder aktivt med vores arbejdsmiljø-politik. Du tilbydes et job i et miljø kendetegnet ved ansvarlighed, respekt og loyalitet.
VORES NYE KOLLEGA
Vi forventer, at du er uddannet cand.psych., er autoriseret og har tilegnet dig:
-
Flere års erfaring med samtaleterapi/behandling af psykiske lidelser
-
Erfaring med udredning, screening og eller testning ud fra en helhedsorienteret ramme
-
Overblikket til at forholde dig helhedsorienteret til dine kunders behov og evnerne til at yde en kvalificeret behandling på såvel det personlige som arbejdsrelaterede plan
-
Erfaring med eller interesse for arbejdspsykolog
Som person er du robust, empatisk og har et positivt mindset. Du er opsøgende og nysgerrig og har stærke samarbejdsevner på tværs af faggrupper. Du har en forretningsorienteret tilgang og arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med god tiltro til egne evner.
Har lyst til at være en del af et stort psykologisk netværk af dygtige fastansatte- og freelance psykologer i norden.
ANSØGNING OG YDERLIGERE INFORMATION
Klik på Ansøg via link herunder og upload dit CV sammen med en kort motiveret ansøgning, eksamensbevis samt dokumentation for autorisation.
Ansøgningsfrist: 1. december 2019. Samtaler afholdes løbende.
Opstart: Snarest muligt eller efter aftale.
Stillingstype: Fastansættelse.
Lokationer: København, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Greve, Taastrup, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rekruttering på 82 10 00 00 eller skriv til rekruttering@as3.dk