Ønsker du at have lange omfattende terapeutiske forløb?
Ønsker du at arbejde med individer såvel som grupper?
Ønsker du at arbejde familieterapeutisk og helhedsorienteret?
Familieinstitutionen Topshøj søger en psykolog på fuld tid (evt. 30 timer) - til ansættelse snarest muligt. Du vil indgå i udvikling og implementering af behandlingsarbejde, forestå familiesamtaler, lede børne/ungegrupper, udføre individuel terapi med vores elever, samt have kontakt med relevante samarbejdspartnere og skrive statusrapporter.
Vi leder efter en kollega, der:
- har erfaring med og lyst til at arbejde narrativt/systemisk og mentaliseringsbaseret.
- er et engageret menneske.
- synes det er sjovt at være med til at udvikle praksis og iværksætte nye initiativer.
- er god til at formulere sig skriftligt.
- har mod på at supervisere dygtige lærere og pædagoger.
- er autoriseret (eller har arbejdet adskillige år som psykolog og behandler).
- er fleksibel og kan arbejde i en hverdag med mange forandringer og forstyrrelser.
- kan arbejde i et tæt makkerskab med kollegaer inden for og på tværs af faggrænser.
- er stabil såvel som troværdig, og formår at udstråle dette.
- er god til at sætte og holde rammer og formår at håndtere konflikter konstruktivt.
Topshøj kan tilbyde dig:
- en spændende psykologfaglig stilling med mulighed for at fordybe sig i forløb med børn og deres familier over tid.
- stor indflydelse på eget arbejde og organisationens udvikling mere bredt.
- kort vej fra tanke til handling.
- engagerede dygtige erfarne psykologfaglige såvel som tværfaglige kollegaer.
- faglig og personlig udvikling, gennem løbende interne og eksterne kurser og uddannelsesforløb.
- løbende faglig sparring internt samt ekstern supervision og vejledning af bl.a. Ulla Dyrløv og Søren Hertz.
- et kollegialt fællesskab, hvor omgangstonen er kendetegnet af nærvær, respekt og humor.
- fri i den største del af skoleferierne.
- nem pendlerkørsel fra Københavnsområdet mod trafikken.
Yderligere oplysninger på www.topshøj.dk. For yderligere spørgsmål kontakt: Forstander og cand.psych.aut, specialist i klinisk psykologi Christian Kragh Pedersen på tlf.: 26111121 eller cand.psych.aut. Ninna Milbo på tlf: 61999810. Ansøgning sendes til christian@topshoj.dk
Topshøj er en dagbehandlingsskole med ca. 18 medarbejdere og ca. 30 børn. Vi har eksisteret i 33 år. Vores målgruppe er børn med psykiske, sociale, indlærings- og familiemæssige problemstillinger. Vi arbejder primært ud fra en narrativ og systemisk etik, teori og metode. Eleverne er opdelt i to huse indskoling/mellemtrin og udskoling. Vores motto er: Vi gør det, der skal til!