Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar (AC) til ledelselsstøtte, personaleplanlægning og forskerservice ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

KU - SCIENCE - NBI

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-09-2018
Kontakt
KU - SCIENCE - NBI
Nørre Campus Blegdamsvej 17
2100
København Ø
Tlf
93565517
Praktisk information
Oprettet
13-09-2018
Udløber
26-09-2018
Kviknummer
LJA-65474266
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration

Økonomisk Institut søger en barselsvikar (AC) med tiltrædelse 1. oktober 2018 eller snarest muligt derefter og foreløbigt 9 måneder frem. Du bliver ansat i administrationen ved Økonomisk Institut, som består af 16 dygtige kolleger, der sammen varetager administrative opgaver i tilknytning til forskning, uddannelse og formidling. Vi lægger vægt på en smidig og effektiv administration med et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.

Dine opgaver vil være knyttet til både ledelsen, til personale- og økonomiområdet samt til forskerstøtten, og du vil ud over samarbejdet med Institutleder og Institutadministrator få et tæt samarbejde med kolleger, videnskabeligt personale og med Københavns Universitets HR-Center Søndre City.

Du vil blive administrativ ankerperson for vores ledelsesstøtte og personaleplanlægning. Derudover vil du skulle løse forskerserviceopgaver i relation et forskningscenter.

Du vil beskæftige dig med:

  • Ledelsesstøtte. Fungere som bindeled mellem ledelsen på Økonomisk Institut og HR-center Søndre City i forbindelse med ansættelser, forlængelser, opsigelser samt indgåelse af VIP lønaftaler samt VIP lønforhandlinger mm. Udfærdige af aftaler vedr. medarbejdernes individuelle arbejdstidsaftaler, udstationering, overgang til emeritus mv. Desuden vil en central opgave være, at udvikle og vedligeholde ledelsesinformation vedrørende medarbejderne, fx om ansættelsesudløb, individuelle arbejdstidsaftaler.
  • Personaleplanlægning. Planlægning og udarbejdelse af individuelle arbejdsaftaler, vedligeholde registreringer i forbindelse med planlægningen samt overvåge om gennemførelsen sker i overensstemmelse hermed. Deltagelse i introduktion af nye medarbejdere til Økonomisk Institut. Udvikling af instituttets personaleplanlægningsredskaber samt vedligeholde data heri, herunder oprettelse af udvalgte oplysninger i samarbejde med HR-center Søndre City.
  • Løn. Udarbejde lønberegninger, foretage lønomposteringer, godkende timeregnskaber for deltidsansatte, medvirke ved udarbejdelse af kvartalsvise lønprognoser samt årlige lønkonteringsoversigt
  • Forskerservice. Administration af udbetalinger i forbindelse med Centre for Experimental Economics (CEE) eksperimenter.

Du har:
  • en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau eller lignende
  • lyst til at arbejde i et internationalt forskningsmiljø
  • god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • en proaktiv tilgang til arbejdet, og er grundig og struktureret med sans for detaljen
  • erfaring i brugen af Excel
  • et imødekommende væsen og er god til at samarbejde
  • gerne erfaring med administration, herunder kendskab til personaleplanlægning og ledelsesstøtte

Du får et udviklende og alsidigt job med en bred kontaktflade. Du vil have samarbejde og sparring med Institutleder og Institutadministrator samt kolleger, både i administrationen og på tværs af fakultet og universitet. Der vil desuden være fleksibilitet i tilrettelæggelse af din arbejdstid (flextidsordning).

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) med indplacering som fuldmægtig med mulighed for forhandling af tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

For yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til institutadministrator Peter Flindt på tlf.: 35323012 eller fuldmægtig Natasja Bülow Desauv på tlf.: 35326019. Du kan læse mere om Økonomisk Institut på www.econ.ku.dk.

Ansøgning:
Ansøgning bilagt CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelle referencer sendes online - tryk på "Udfyld ansøgningsformular" nederst i opslaget. Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i en fil (pdf eller word).
Du finder også dette opslag ved at søge på hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/

Ansøgningsfrist: 26. september 2018.
Ansøgninger som modtages efter ansøgningsfristens udløb vurderes ikke.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge den ledige stilling.

Ansøg nu
Kontakt
KU - SCIENCE - NBI
Nørre Campus Blegdamsvej 17
2100
København Ø
Tlf
93565517
Praktisk information
Oprettet
13-09-2018
Udløber
26-09-2018
Kviknummer
LJA-65474266
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed