Gem annonce

Barselsvikar for børnebibliotekar søges til Helsingør Kommunes Biblioteker

Helsingør Kommune

Helsingør, Nordsjælland

Indrykket
16-04-2018
Helsingør Kommune
Allegade 2
3000
Helsingør
Tlf
49282828
Praktisk information
Oprettet
16-04-2018
Udløber
22-04-2018
Kviknummer
LJA-59307727
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Bibliotek og information

Barselsvikar for børnebibliotekar søges til Helsingør Kommunes Biblioteker

Børnebibliotekerne er højt prioriteret i Helsingør Kommunes Biblioteker. Ud over arrangementer og faste aktiviteter til børn arbejder vi med et særligt fokus på den rumlige oplevelse i vores børnebiblioteker. Vi udvikler nye udstillingsformater til børn med udgangspunkt i litteraturen, sproget og legen. Vi laver mange typer af litterære oplevelser i biblioteksrummet for at skabe så mange veje som muligt ind til den gode læseoplevelse. Det personlige værtsskab er også en vigtig vej ind i litteraturen, hvorfor et stort børnelitteraturkendskab er en forudsætning for jobbet. Kort sagt er fokus altid på børnelitteraturen, og hvordan vi kan udbrede den til så mange børn og unge som muligt.

Arbejdsopgaver
Udvikle og afvikle arrangementer målrettet børnefamilier
Udvikle, tilrettelægge og opsætte udstillinger i biblioteksrummet
Udvikle og tilrettelægge læsekampagner til børn
Udlånsvagter og materialepleje
Deltagelse i forskellige projekter

Faglige kvalifikationer
Du er uddannet bibliotekar/cand.scient.bibl eller anden biblioteksfaglig uddannelse
Du har udlånserfaring med betjening af børn og børnefamilier
Du har stort materialekendskab inden for børneområdet
Du har erfaring med at udvikle og afvikle arrangementer
Du har erfaring med udstillingsdesign, udstillingsopsætning og udvikling af udstillingskoncepter
Du har erfaring med projektarbejde og er vant til at udvikle i samarbejde med andre, både kolleger og eksterne samarbejdspartnere

Personlige kompetencer
Du skal kunne arbejde selvstændigt
Du skal have gode samarbejdsevner
Du skal arbejde struktureret og være god til at afslutte
Du har overblik og er god til at formidle til kollegaer

Stillingen er placeret i afdeling Oplevelse, hvor fokus er på arrangementer, udstillinger, kommunikation, markedsføring, turisme, rum og indretning. Din primære arbejdsplads vil være på Biblioteket Kulturværftet, men du vil også have publikumsbetjening på Espergærde Bibliotek. Du skal arbejde med arrangementer og udstillinger på alle kommunens biblioteker.

Om Helsingør Kommunes Biblioteker
Bibliotekerne i Helsingør Kommune er meget besøgt med et årligt besøgstal på over 1 million. Der er fire biblioteker i kommunen; to i Helsingør by og et i Espergærde og et i Hornbæk. Biblioteket Kulturværftet er rangeret som et af de bedste i Europa og indgår som en vigtig partner i hele Kulturhavn Kronborg.
Kulturhavn Kronborg er et kulturelt og rekreativt centrum bestående af Kulturværftet med bibliotek, to scener, konferencefaciliteter, værftsmuseum, udstillingsrum og et spisehus samt Kronborg med fæstningsanlæg, Museet for Søfart og Helsingør Havn.
Kulturen er en del af den langsigtede strategi for hele Helsingør Kommune, og der er vedtaget en ambitiøs kulturpolitik.
Kulturlivet har været inde i en rivende udvikling gennem de seneste år, en udvikling der er båret af samarbejdet mellem aktørerne. Bibliotekerne understøtter den udvikling markant ved at vi er en vigtig aktør i de tre største byer i kommunen.

Arbejdstid og ansættelsesvilkår
Vikariatet starter 14.5.2018 eller senest 1.6.2018. Foreløbig er der tale om en vikariat for 6 måneder med mulighed for forlængelse op til ca. 1 år.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Arbejdstiden tilrettelægges sammen med afdelingsleder for Oplevelse Lise Kinch, som du også vil referere til. Du kan regne med 1-2 ugentlige arbejdsdage til kl. 19 og weekendvagter hver 4. lørdag/søndag til kl. 16.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Helsingør Kommunes Biblioteker indhenter børneattest på nye ansatte.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Flere oplysninger fås hos Afdelingsleder Lise Kinch lki65@helsbib.dk, tlf. 4928 3746

Sådan søger du:

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. april 2018. Vi holder ansættelsessamtale torsdag d. 26. april 2018.

Du søger stillingen via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden http://www.helsingor.dk (http://www.helsingor.dk/) via knappen Søg jobbet.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Helsingør Kommune
Allegade 2
3000
Helsingør
Tlf
49282828
Praktisk information
Oprettet
16-04-2018
Udløber
22-04-2018
Kviknummer
LJA-59307727
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Bibliotek og information
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce