Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar - kommunikation

Randers Kommune

Randers, Østjylland

Indrykket
09-09-2019
Kontakt
Randers Kommune
Laksetorvet
8900
Randers C
Tlf
89151515
Praktisk information
Oprettet
09-09-2019
Udløber
17-09-2019
Kviknummer
LJA-75476202
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Kommunikation og medier

Brænder du for at være med til at nå både forældre, lærere, pædagoger og understøtte ledere i deres arbejde? Så er du måske vores kommende barselsvikar i kommunikationsafdelingen i Randers Kommune. Vi søger en barselsvikar, der forstår at skære et budskab, så det rammer målgruppen, har strategisk sans og et godt projektledergen. En person, som tilmed kan understøtte en samlet koncern i en af landets største kommuner.

Du vil blive ansat i kommunikationsafdelingen i Randers Kommune, hvor du er en del af et ambitiøst team, der består af kommunikationsmedarbejdere, webfolk og en grafiker. Med stort engagement varetager afdelingen alle typer af kommunikationsopgaver for kommunens forvaltninger og institutioner - lige fra tilrettelæggelse og eksekvering af kampagner til produktion af pressemeddelelser. Fra intern til ekstern kommunikation på mange forskellige platforme. Du forstår at tænke i både PR, markedsføring, lyd, billede, video og tekst. Uanset hvad opgaven er, så har vi fokus på, at vi matcher byrådets vision - og selvfølgelig hjælpes vi ad om opgaverne.

Du vil i tæt samarbejde med kommunikationschefen primært have ansvar for intern og ekstern kommunikation for Børn og Skole, der dækker over vores dygtige og gode skoler, dagtilbud, PPR og Familieafdeling. Derudover indgår du i et team med fokus på formidling i forhold til bosætning

Dine opgaver vil være mangeartede. Vi leder efter en kollega, der særligt har erfaring og flair for arbejde med kommunikationsstrategier, brug af kommunikationsplatforme til vidt forskellige målgrupper og tilrettelæggelse af kampagner. Du skal kunne bevare overblikket på større projekter og sikre, at de er i tråd med den overordnede strategi, men det er ikke nødvendigvis dig selv, der skal udføre alle elementer af strategien på et operationelt plan. Selvfølgelig kan du også selv eksekvere. Løbende er du med til at sikre, at initiativer, indsatser og resultater bliver kommunikeret, ligesom vi forventer, at du kan understøtte ledelse og medarbejdere på Børn- og Skoleområdet i at nå de mange målgrupper på de rigtige platforme. Derfor er det vigtigt, at du har en stærk forståelse for branding og platforme og at din journalistiske værktøjskasse spiller.

Vi forventer, at du

  • har en kommunikationsfaglig baggrund eller er uddannet journalist og har nogle års erfaring
  • mestrer kommunikation på flere forskellige platforme og kan tilrettelægge og eksekvere kampagner
  • kan se den gode historie og formår at vinkle den, så den bliver journalistisk interessant
  • kan arbejde selvstændigt og med et strategisk afsæt - og naturligvis indgå i et team, hvor du også udfører for andre ligesom de udfører for dig
  • trives på en arbejdsplads, hvor tempoet ofte er højt
  • kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og rådgive om kommunikation - også på ledelsesniveau
  • har kendskab til pressens arbejdsvilkår
  • har forståelse for og kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan starte 1. november 2019 eller hurtigst muligt derefter.

Som person er du
  • imødekommende og kommunikerende
  • virkelysten og nysgerrig
  • grundig og ordentlig
  • robust og du tør udfordre og nogle gange stille de "trælse" spørgsmål
  • du forstår at indgå i team - også med chefen.

Vi kan tilbyde
  • et job med mulighed for at arbejde med mange forskellige kommunikationsopgaver - stort som småt
  • en spændende arbejdsplads med mange forskellige faggrupper
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone.

Barselsvikariatet løber fra 1. november 2019 til 1. november 2020.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte kommunikationschef Karen Balling Radmer på tlf. 51 56 25 31.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning den 17. september 2019.

Ansættelsesforhold
-

Tiltrædelse
01-11-2019

Ansøgningsfrist
17-09-2019 23:59

Virksomhedens oplysninger
Kommunikation

Kontaktperson
Karen Balling Radmer på kbr@randers.dk eller 51 56 25 31

 

Ansøg nu
Lignende job
Kontakt
Randers Kommune
Laksetorvet
8900
Randers C
Tlf
89151515
Praktisk information
Oprettet
09-09-2019
Udløber
17-09-2019
Kviknummer
LJA-75476202
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Beliggenhed