Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bibliotekar - barselsvikariat (929604)

Aarhus Universitet

Aarhus, Østjylland

Indrykket
11-09-2017
Kontakt
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 9
8000
Århus
Praktisk information
Oprettet
11-09-2017
Udløber
21-09-2017
Kviknummer
LJA-49289798
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Bibliotek og information

AU Library Aarhus BSS søger en bibliotekar/cand.scient.bibl. med erfaring for og lyst til at arbejde på et universitetsbibliotek i perioden 1. oktober 2017 (eller snarest derefter) 1. marts 2018 (med mulighed for forlængelse). 
 
Du skal brænde for at undervise og kan lide kontakten med studerende og forskere. Du må gerne have øje for nye muligheder i relation til arbejdet med digitale medier, datamanagement, visualiseringsværktøjer, søgning i store datamængder mm., og meget gerne erfaring med og viden om udviklingen på dette område. Erfaring og kendskab til referencehåndtering er også en fordel. 
 
Stillingen vil omfatte at: 

  • undervise studerende i informationskompetence 
  • indgå i publikumsbetjening herunder vagter 
  • indgå i en af bibliotekets kontaktbibliotekargrupper 
  • indgå i et af bibliotekets 2 teams 
AU Library Aarhus BSS leverer en lang række fagintegrerede kurser i akademisk informationssøgning, referencehåndtering, kildehåndtering og god citationspraksis.Stillingen omfatter desuden arbejde med fagsider og pensumservice. 
 
Om dig 
Du har en relevant bibliotekarisk baggrund, helst cand.scient.bibl., og forventes at have lyst til - og gerne erfaring med - at undervise studerende. Du har lyst til at arbejde på et universitet, og du har kendskab til akademisk metode. 
 
Vi forventer, at du:  
  • kan arbejde systematisk og strategisk omkring både udviklings- og driftsopgaver 
  • er god til at prioritere din tid og kan levere på skarpe deadlines 
  • er udadvendt, kreativ og nytænkende 
  • er god til at kommunikere på dansk og engelsk i såvel skrift som tale 
  • har et godt kendskab til forskningsverdenen  
  • har erfaring med at undervise  
  • har lyst til samarbejde med de universitetsfaglige miljøer 
Din nye arbejdsplads 
AU Library Aarhus BSS er en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads. Biblioteket har 3 betjeningssteder med tilsammen 25 medarbejdere. Din nye arbejdsplads bliver i universitetsparken på Bartholins Allé, og her kommer du til at indgå i et velfungerende arbejdsfællesskab på 21 personer.  
 
Stillingen er et barselsvikariat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi har flextid.  
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning er iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.  
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt biblioteksleder Susanne Dalsgaard Krag på telefonnummer 20369141 eller e-mail sk@au.dk 
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39. 
 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.  
 
Ansøgningsfrist 
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 21/9/2017 
 
Søg online her http://www.au.dk/om/stillinger/teknisk-administrative-stillinger/stillinger/Vacancy/show/929604/6588/
 

Ansøg nu
Kontakt
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 9
8000
Århus
Praktisk information
Oprettet
11-09-2017
Udløber
21-09-2017
Kviknummer
LJA-49289798
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Bibliotek og information
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan