Gem annonce

Biblioteksformidler med projektlederkompetencer

LollandBibliotekerne

Lolland, Lolland & Falster

Indrykket
08-10-2019
Kontakt
LollandBibliotekerne
Søvej 8
4900
Nakskov
Praktisk information
Oprettet
08-10-2019
Udløber
21-10-2019
Kviknummer
LJA-76304681
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Bibliotek og information

Vil du sammen med engagerede kolleger videreudvikle et allerede blomstrende regionalt kulturliv med biblioteket som omdrejningspunkt? Så har Lolland Kommunes Bibliotek og Borgerservice måske jobbet for dig!

 

Vi søger en biblioteksformidler med projekterfaring til at indgå i udviklingen af LollandBibliotekerne. Vi er i øjeblikket i fuld gang med at transformere vores tre biblioteker, så de er klar til fremtidens udfordringer. Hertil søger vi en ny kollega, som ikke bare har forståelse for og erfaring med bibliotekernes mangeartede driftsopgaver, men også besidder en udpræget lyst til at udvikle nye tilbud og indsatsområder.

 

Bibliotekets fokuspunkt de kommende år vil være at arbejde konkret med at udvikle nye tilbud og aktiviteter til udvalgte målgrupper, og vi er i gang med at gentænke bibliotekernes fysiske indretning, således at vi bedst muligt kan bruge vores bibliotek til at servicere og facilitere brugernes behov.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være betjening af borgerne i biblioteket, formidling i biblioteksrummet, udarbejdelse af specielle indsatser for udvalgte målgrupper, opsøge og afdække muligheder for projektdeltagelse og finansiering med eksterne partnere lokalt, regionalt og nationalt. Har du erfaring med fondsansøgninger, vil det kun være en fordel, da ekstern finansiering kan indgå som en del af udviklingsprocessen.

 

Vi forventer, at du:

 

  • har en relevant uddannelse, for eksempel Bibliotekar DB, Cand. Scient. Bibl., Cand. Mag. i Kulturformidling eller lignende

  • kan indgå i udviklingsprojekter og påtage dig rollen som projektleder

  • er udadvendt og god til at skabe netværk

  • kan både arbejde selvstændigt og samtidigt være i stand til at se helheder

  • kan skabe interne og eksterne resultater

  • går på arbejde med en positiv, humørfyldt og engageret indstilling

  • tør tænke utraditionelt og ud af boksen.

  • kan både gå forrest og skubbe bagpå

  • kan skabe resultater og bevare roen specielt når der er pres på.

 

Vi tilbyder:

 

  • et job med faglige og personlige udviklingsmuligheder

  • en ledelse, der bakker op

  • engagerede kollegaer

  • en arbejdsplads med kontakt til mange mennesker i alle aldre

  • en dagligdag der veksler med mange arbejdsopgaver

  • en fleksibel arbejdsplads

 

Vi har biblioteker i Nakskov, Maribo og Rødbyhavn, og borgerservice er ved sammenlægningen i 2016 flyttet ind på bibliotekerne i Nakskov og Maribo. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere, heraf er knapt halvdelen ansat på biblioteksområdet.

Vi har det godt internt, og arbejder sammen for at understøtte en stærk næste generation. Vi prioriterer at sikre alle Lolland Kommunes borgere fri og lige adgang til kultur, viden, og læring samt bidrage til at styrke medborgerskab og demokrati.

 

For mere information, kontakt Biblioteks- og Borgerservicechef Rasmus Stig Nielsen på tlf. 29 12 49 53.

 

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. december 2019, gerne før. Primært arbejdssted vil være hovedbiblioteket i Nakskov, med lejlighedsvis tjeneste på bibliotekerne i Maribo og Rødbyhavn.

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

 

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret børne- og straffeattest.

 

Frist for ansøgning er d. 21. oktober 2019

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
LollandBibliotekerne
Søvej 8
4900
Nakskov
Praktisk information
Oprettet
08-10-2019
Udløber
21-10-2019
Kviknummer
LJA-76304681
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Bibliotek og information
Beliggenhed
Gem annonce