Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Blå Kors Center Sydjylland søger en socialfaglig medarbejder

Blå Kors Center Sydjylland

Billund, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
10-01-2019
Kontakt
Blå Kors Center Sydjylland
Sønderhedevej 7
6623
Vorbasse
Tlf
75333504
Praktisk information
Oprettet
10-01-2019
Udløber
20-01-2019
Kviknummer
LJA-69499648
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Blå Kors Center Sydjylland (BKCS) søger en socialfaglig medarbejder med en ”håndværkslignende” / ”arbejdsmarkedsmæssig” baggrund (= har du prøvet andet end at være inden for det sociale område og har lyst til at arbejde med hænderne ;). Kravet er dog en uddannelse indenfor de socialfaglige områder (pædagog, diakon, socialrådgiver, sygeplejerske, assistent ol.).

Du skal også være god til alt hvad der har med computere at gøre. Fx lave en brochure om mad eller møbler i PowerPoint eller Publisher. Tage fotos og lægge opslag på Facebook. Du skal være struktureret og god til at planlægge dine og andres opgaver. Du skal vide hvad en projektor er, ikke være skræmt når du ser en IPad, eller gå i panik når du skal lære din kollega at betjene en smartphone app.   

Stillingen er på 37 timer. 

Vi, på BKCS, tilbyder primært ophold til hjemløse efter Servicelovens §110. Vi er et tilbud for mennesker, der kan have psykiske problemstillinger, misbrugsproblematikker mv. Du behøver ikke at have spidskompetencer inden for disse områder, da vi nok skal uddanne dig : )

Vi bruger beskæftigelse som et centralt værktøj/metode til, blandt andet, at forbedre borgerens generelle trivsel / døgnrytme / mindske tilbagefald og øge deres selvtillid. Vi har fokus på udvikling af kompetencer ift. arbejdsmarkedet eller som det mindste, en afklaring af muligheder indenfor arbejdsmarkedet fra flexjob til… førtidspension… (Derfor skal du elske at arbejde fysisk ude sammen med beboerne i dagligdagen).

Alle borgere er selvhjulpne, der er ingen plejeopgaver, men da denne målgruppe kan være krævende i forhold til grænsesætning, umiddelbar behovstilfredsstillelse, gode undskyldninger, misbrugsproblemer og socialpsykologiske udfordringer er det vigtigt, at du også er psykisk robust og er klar til at modtage supervision og terapi, som en naturlig del af dit daglige virke.

Vi garanterer et udfordrende og udviklende arbejdsliv med plads til nye input.

Her er lidt om, hvad vi forventer af dig, og hvad du kan forvente af os.

Dine personlige og faglige kvaliteter:

  • Vi søger en medarbejder med rigtig gode IT-kompetencer.
  • Du skal have en stærk psyke, tydelige psykiske grænser, en god fysik og være fleksibel.
  • Du er god til at planlægge og bevare overblikket.
  • Har lyst til en ”flad” ledelsesstruktur, hvor der er uddelegeret ressourcemæssige ansvarsområder (og det mener vi!! – du er ofte ”lederen” indenfor dit ”område” i vores travle hverdag).
  • Du må gerne have erfaring inden for socialpsykiatrien og/eller misbrugsområdet.
  • Du har lyst til at arbejde med tværfaglighed og vi forventer, at du er interesseret i personlig og faglig udvikling.
  • Der tilbydes i høj grad individuelle uddannelsesmuligheder… Ja, vi betaler og forventer at du udvikler dig fagligt!! Og så giver vi endda ekstra løn derefter :)
  • Du skal kunne trives i en kristen organisation…

Alle i dit team er ansat som socialfaglige medarbejdere og arbejder i hverdagen med mange af de samme ting. Alle har forskellige ansvarsområder og arbejder ligeledes i fagteam.

Arbejdstid og løn m.m.

Arbejdstiden kan ligge mellem kl. 07.30-22.00, men der kan forekomme andre arbejdstider fx i forbindelse med arrangementer, udflugter, koloni o. lign. Du skal arbejde her 8. weekend (Overenskomsten er hver 3. weekend ved ferier ol.). Du vil i den lange indkøringsfase, følge en mentor (kollega), som vil sætte dig ind i alle arbejdsopgaver, kriseplaner, FAQ osv… Alle vagttyper gennemgås og afprøves, inden du får ”ansvaret” for en vagt. 

Løn fastsættes ved ansættelsessamtalen ud fra tværfaglig lokaloverenskomst.

Vi har rigtig gode pensions- og forsikringsordninger, herunder en fantastisk sundhedsforskning.

Vi vil have, at du besøger BKCS og får en snak med en af vores dygtige medarbejdere, inden du sender en ansøgning, så du kan være helt sikker på, at BKCS er noget for dig.

Ring på tlf. 50805858 og aftal et tidspunkt for besøg.

Ansættelse hurtigst muligt, senest 01.03.19. Ansættelsessamtaler efter nærmere personlig aftale.

Efter besøget kan du sende en ansøgning til:

Blå Kors Center Sydjylland.

Sønderhedevej 7, 6623 Vorbasse

Mail: hr-f@blaakors.dk

 

Mrk. Socialfaglig medarbejder

Ansøg nu
Kontakt
Blå Kors Center Sydjylland
Sønderhedevej 7
6623
Vorbasse
Tlf
75333504
Praktisk information
Oprettet
10-01-2019
Udløber
20-01-2019
Kviknummer
LJA-69499648
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed