Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bliv studentermedhjælper ved Skatteankestyrelsen i Silkeborg

14. kontor

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-03-2018
Kontakt
14. kontor
Ved Vesterport 6, 6.
1612
København V
Tlf
33760218
Praktisk information
Oprettet
12-03-2018
Udløber
23-03-2018
Kviknummer
LJA-57586736
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Mere end 300 jurister samarbejder i Skatteankestyrelsen om juridisk klagebehandling for at sikre retssikkerheden og styrke tilliden til skattesystemet. Vi behandler sager af stor samfundsmæssig betydning, som alle har store konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger. Derfor vil vi være Danmarks bedste klagemyndighed.

Skatteankestyrelsens 14. kontor i Silkeborg søger en studentermedhjælp. Kontoret behandler klager over SKATs afgørelser indenfor ejendomsvurdering. Vi har i kontoret fokus på høj faglighed, produktion og kvalitet, og vi tror på, at vi i fællesskab kan levere bedre sagsbehandling end enkeltvis. Af den grund vægter vi teamsamarbejde og trivsel højt.

Som studentermedhjælper bidrager du til afdelingens mål ved fx at løse nogle af følgende opgaver:

  • Foretagelse af indledende sagsbehandling, så sagen er klar til sagsbehandlerne
  • Oprettelse og klargøring af sager i forbindelse med digital sagsbehandling
  • Forberedelse af materiale til nævnsmøder
  • Udarbejdelse af visse breve til klagere og repræsentanter
  • Anonymisering af afgørelser til offentliggørelse

Som studentermedhjælper hos os assisterer du fagkontorernes sagsbehandlere, og i den forbindelse kan der komme mange alsidige arbejdsopgaver af både juridisk og ikke-juridisk karakter.

Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en god omgangstone. En studentermedhjælp hos os får et godt indblik i sagsbehandling i en klageinstans og indblik i, hvordan digital sagsbehandling foregår.

Du får mere end 300 jurister som kolleger. Vi drives af at levere juridisk klagebehandling, så vi sikrer retssikkerheden og styrker tilliden til skattesystemet. Vores sager har stor samfundsmæssig betydning, og de har konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger.

Selvom du arbejder selvstændigt, så står du aldrig fagligt alene. Vi har en sparrings- og samarbejdskultur, hvor vi er fælles om at sikre kvalitet i opgaveløsningen.

Vi søger
Vi søger en jurastuderende eller en studerende med anden samfundsmæssig baggrund, som med engagement og fleksibilitet vil være med til at løfte vores opgaver. Vi lægger vægt på, at du har opnået gode karakterer. Samtidig forventer vi, at du arbejder selvstændigt med opgaverne. Du skal have god ordenssans, være serviceminded og ansvarsfuld. Vi forventer ligeledes, at du har et godt skriftsprog.

Om os
Skatteankestyrelsen er en af Danmarks største juridiske arbejdspladser.
I Skatteankestyrelsen lægger vi vægt på, at vi er fagligt dygtige og udviser kvalitet i opgaveløsningen. Det er dog ikke nok for os at have juridisk faglighed. Vi skal også bruge vores faglighed i forhold til styrelsens drift og udvikling. Vi ser nemlig, at høj kvalitet i opgaveløsningen hænger tæt sammen med for eksempel effektiv arbejdstilrettelæggelse, gode relationer og forståelse for klagerens situation.

Studentermedhjælpere deltager i Skatteankestyrelsens fælles introforløb og inviteres til øvrige sociale arrangementer.

Yderligere oplysninger
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Skatteankestyrelsen, Glarmestervej 4, 8600 Silkeborg.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Finansministeriet og HK-stat.

Arbejdstiden vil være gennemsnitligt 15 timer om ugen.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen og kontoret ved henvendelse til kontorchef Merete Søgaard per mail mso@sanst.dk / tlf. 3376 0218 eller om rekrutteringsprocessen ved henvendelse til HR-partner Mette Faurholt Nielsen per mail mfn@sanst.dk / tlf. 3376 2624. På Skatteankestyrelsens hjemmeside finder du desuden flere informationer om styrelsen og vores rekrutteringsproces.

Ansøgningsprocedure
Du kan søge stillingen via nedenstående link. Her uploader du ansøgning, CV, karakterblad, eksamensbevis og eventuelt anden relevant dokumentation. Ansøgningen skal være modtaget senest fredag den 23. marts kl. 12.00. Oplever du tekniske udfordringer med at ansøge, kan du eventuelt hente hjælp i Statens e-rekruttering.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 10. april med henblik på tiltrædelse snarest muligt.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatte-, vurderings- og motorankenævn. Samtlige administrative klager i sager om skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendom og en række andre sagstyper på skatteområdet bliver forberedt i Skatteankestyrelsen.

Vi er pt. 490 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.

Ansøg nu
Kontakt
14. kontor
Ved Vesterport 6, 6.
1612
København V
Tlf
33760218
Praktisk information
Oprettet
12-03-2018
Udløber
23-03-2018
Kviknummer
LJA-57586736
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan