Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Business Analyst til udvikling af Nykredits kreditløsninger

Nykredit

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-03-2021
Kontakt
Nykredit
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
15-04-2021
Kviknummer
LJA-81891244
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Finans, forsikring og bank, IT og web, Økonomi og regnskab

I rollen som vores nye Business Analyst er du med til at forbedre hverdagen hos vores rådgivere og sagsbehandlere ved at udvikle og forbedre vores kreditløsninger. Samtidig bliver du en del af en virksomhed, som vægter ansvarlighed, ordentlighed og samfundssind højt. Skal du med holdet?

Vi er Nykredits digitale maskinrum

I Digital, Change og IT (DCI) arbejder vi løbende på at udvikle og forbedre vores kreditløsninger. Netop nu er vi i gang med at modernisere en række af vores egenudviklede løsninger og gentænke indretningen af vores fremtidige kreditprocesunderstøttelse. Samtidig er vi tæt knyttede til vores datacentral (BEC), hvor vi har vi to mål: at være en del af et datacentralfællesskab med andre pengeinstitutter og at stå ekstra stærkt på de områder, hvor vi skiller os ud.

Løsninger i fællesskab eller som egenudvikling

Du får en vigtig rolle som Business Analyst i at samarbejde med de enheder, der har det forretningsmæssige ejerskab for kreditprocesser og kreditrisikomodeller. Arbejdet omfatter at kunne forstå Nykredits forretningsmæssige behov, at designe gode løsninger samt at vurdere om løsningerne skal udvikles i fællesskab eller som egenudvikling. Ved udvikling i fællesskab vil rollen i udpræget grad være at sikre det gode og effektive samarbejde med datacentralen (BEC) og de øvrige pengeinstitutter. Ved egenudvikling vil rollen bl.a. være at sikre, at der opnås klarhed omkring og ejerskab for løsningens ambitionsniveau og kvalitet. Derudover skal du bidrage til et styret udviklingsforløb med et eller flere agile udviklingsteams. Kontaktfladen vil være bred og stakeholder management er således en af dine stærke kompetencer. Evnen til at samarbejde på tværs af fagområder og teams er central. Det domænefaglige kan bygges på over tid.

Du får arbejdsplads i København. Sammen med en arkitekt og en anden analytiker skal I levere afklaringer og nedbryde epics. Du/I skal også sikre styring, koordinering og dialog med forretningen samt vores udviklingsteams i Warszawa.

Du vil blive tilknyttet en afdeling af 36 it-/forretningsanalytikere, som er samlet under én kompetence- og personaleleder, Anders Gravgaard Hyldelund. Her vil fokus være på dig og din udvikling i tråd med behovet i teamet og leverancestrømmen.

Du skal rådgive, anbefale, styre og formidle

Som forretningsanalytiker arbejder du struktureret og kvalitetsbevidst i krydsfeltet mellem en forretningsmæssig og en teknisk vinkel. Udover at dokumentere og kommunikere behov og krav, vil du i samarbejde med teamet skulle realisere og kvalitetssikre løsningerne. Konkrete opgaver kan være at:

  • deltage i detaljerede afklaringer af processer og krav på tværs af teams, services og APIer

  • visitere nye initiativer i parløb med en IT-arkitekt for at afdække potentiale, kompleksitet og risici

  • repræsentere Nykredit i udviklingsarbejdet med vores udviklingspartnere i BEC

  • styre og koordinere større, strukturerede udviklingsforløb på tværs af flere teams i og uden for Nykredit

  • være med til at udarbejde målbilleder og referencearkitektur for kreditområdet.

 

Erfaring med kredit og IT-udvikling

Du har tidligere arbejdet som analytiker, udvikler eller arkitekt. Viden om kreditområdet er en fordel. Du har gerne erfaring med at samarbejde med datacentraler, og dit cv indeholder eksempler på analyse og brobygning mellem forretning og IT. Du kan se dig selv trives i et dansk-/engelsksproget miljø, hvor der kommunikeres og samarbejdes på tværs af lokationer i Danmark og Polen.

Det er vigtigt, at du hurtigt kan tilegne dig ny viden, og at du kan formidle dine resultater klart og overbevisende. Du drives af at levere resultater og ved, at samarbejde er en forudsætning for dette.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Anders Gravgaard Hyldelund, 28 70 28 05, eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann, 44 55 18 69.

Vi inviterer løbende til samtale.

Ansøgningsfrist: 15. april 2021

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegaerne. Forenet kan vi mere.


Ansøg nu
Lignende job
Kontakt
Nykredit
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
15-04-2021
Kviknummer
LJA-81891244
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Finans, forsikring og bank, IT og web, Økonomi og regnskab
Beliggenhed