Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) søger 1-2 studerende

KU - HUM - Fakultetet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-03-2020
Kontakt
KU - HUM - Fakultetet
Karen Blixens Vej 4
2300
København S
Tlf
35334596
Praktisk information
Oprettet
23-03-2020
Udløber
29-03-2020
Kviknummer
LJA-79921921
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

CIP er et forsknings- og kursuscenter for sproglig kompetenceudvikling i engelsk og dansk for ansatte og studerende på Københavns Universitet. Som forskningscenter udfører CIP forskning i parallelsproglighed og udvikler og anvender behovsanalyser og diagnostiske test. Som kursuscenter udbyder CIP skræddersyet sproglig kompetenceudvikling i engelsk og dansk for ansatte og studerende på Københavns Universitet. Læs mere om CIP på www.cip.ku.dk.

Vi søger 1-2 studerende til at bistå med forskellige typer af arbejdsopgaver inden for CIPs kursusvirksomhed og i sekretariatet generelt. Ansættelse forudsætter beherskelse af dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau. Som udgangspunkt er der tale om en arbejdstid på 8 timer om ugen i gennemsnit, det endelige timetal aftales i forbindelse med ansættelse.

De primære arbejdsopgaver

CIPs sekretariat:

  • Bistå CIPs kursusadministration, fx udarbejdelse af diplomer, deltagerlister og forberedelse af deltagermateriale mv.
  • Evalueringsopgaver i forbindelse med CIPs kursusvirksomhed som f.eks. tastearbejde, udarbejdelse af analyserapporter mv. i systemet SurveyXact
  • Mindre oversættelses- og transskriberingsopgaver
  • Lettere kommunikationsopgaver f.eks. webredigering
  • Oprydning i og katalogisering af CIPs bibliotek
Studentermedhjælperen kan i august 2020 dertil enten:

  • Hjælpe med planlægning og afholdelse af diverse arrangementer, møder og seminarer, herunder afholdelse af EUROCALL-konference den 19.-22. august 2020 eller
  • Indgå som instruktor på CIPs 3-ugers sommerkursus i dansk sprog og kultur.
EUROCALL-konferencen finder sted den 19.-22. august 2020, hvor studentermedhjælperen forventes at kunne være til stede alle dagene, samt i ugen op til konferencen.

CIPs 3-ugers sommerkursus i dansk sprog og kultur finder sted fra den 3.-21. august 2020. Instruktoren skal bistå underviseren med praktiske opgaver samt stå for en række ekskursioner, som finder sted eftermiddag og/eller aften i den nævnte periode. Læs mere om sommersprogkurset her: https://cip.ku.dk/projekter-og-samarbejdsaftaler/sommerdansk/

Hvis den studerende indgår til EUROCALL-konferencen eller som instruktor på sommerkurset vil en del timer gå med denne opgave, hvorfor der skal forventes et lavere gennemsnitligt timetal i årets øvrige måneder.

Den/de studerende vil desuden få forskellige typer af forefaldende arbejdsopgaver. Vi forventer, at ansøgere arbejder selvstændigt og systematisk, følger sager til dørs og kan bevare overblikket samt det gode humør, også når der er travlt.

Kvalifikationer

  • Stærke kommunikative færdigheder på både dansk og engelsk
  • Erfaring med oversættelse mellem dansk/engelsk og engelsk/dansk, tekstredigering og/eller korrekturlæsning
  • Teknisk flair (f.eks. hjælp til opsætning af optageudstyr, computere mv.)
  • Erfaren bruger af Microsoft Office (Outlook, Excel, Word, PowerPoint)
  • Evne til at varetage selvstændig opgaveløsning og samarbejde i team
  • Sans for servicering af deltagere ved større arrangementer, workshops m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er normeret til i gennemsnit 8 timer pr. uge, helst 2 faste dage pr. uge med gensidig fleksibilitet. Ansættelsen udløber når din indskrivning som studerende udløber.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat), med indplacering som studerende-HK.

Minimumstimelønnen er kr. 125,22. Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.

Yderligere oplysninger

Der kan indhentes yderligere oplysninger om stillingen hos centeradministrator Helen Sværke (hzq376@hum.ku.dk tlf. +45 35 33 45 96).

Ansøgning

Send elektronisk ansøgning, bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Ansøgningen skal være universitetet i hænde senest søndag den 29. marts 2020.

Der ventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 14-16.

Ansøg nu
Kontakt
KU - HUM - Fakultetet
Karen Blixens Vej 4
2300
København S
Tlf
35334596
Praktisk information
Oprettet
23-03-2020
Udløber
29-03-2020
Kviknummer
LJA-79921921
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed