Gem annonce

Center for Mental Sundhed søger psykologer til samtaleforløb for ældre københavnere

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
18-05-2020
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Mimersgade 41
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-05-2020
Udløber
08-06-2020
Kviknummer
LJA-80290035
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning

Vil du være med til at indgå i et højt specialiseret center, der arbejder for at fremme københavnernes mentale sundhed? Brænder du for at udvikle og varetage samtaleforløb for ældre, der mistrives? Så kan du være præcis den psykolog, vi søger til Center for Mental Sundhed.

 

Center for Mental Sundhed søger psykologer til udvikling og varetagelse af samtaleforløb med ældre københavnere. Stillingerne er på 37 timer ugentligt.

 

Københavns Kommune etablerede Center for Mental Sundhed den 1. januar 2020. Med centret samler vi en række indsatser til fremme af mental sundhed i ét fagligt stærkt center. Det skal være med til at fremme større lighed i den mentale sundhed og trivsel i København.

 

Centeret driver og udvikler forebyggende tilbud til københavnere med udfordringer i forhold til stress, angst og depression. Derudover står vi over for at skulle udvikle og implementere et samtaleforløb målrettet ældre, der mistrives. Til denne opgave søger Center for Mental Sundhed psykologer med interesse for og gerne erfaringer med gerontopsykologi. På sigt vil der være mulighed for også at indgå i varetagelsen af centrets øvrige udviklings- og driftsopgaver.

 

Om jobbet

Din primære arbejdsopgave bliver at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af individuelle psykologsamtaler til ældre borgere i Københavns Kommune. Samtalerne vil foregå i borgernes hjem og vil være målrettet ældre, der allerede får andre sundhedsydelser i kommunen, f.eks. hjemmesygepleje, rehabilitering, forebyggende ældresamtaler eller bor på plejehjem.

 

En væsentlig forudsætning for vores succes med at give psykologhjælp til ældre borgere er, at centrets arbejde er baseret på såvel gerontopsykologisk evidens som god klinisk praksis samspillet herimellem er afgørende. Gennem forløb bestående af op til otte psykologsamtaler arbejder vi sammen med borgeren om at håndtere en aktuel psykisk belastning og finde måder, som bedst øger den ældres trivsel og livskvalitet.

 

I Center for Mental Sundhed vil du indgå i et team af 30 psykologer samt en stab bestående af sekretærer, akademiske medarbejdere og ledelse. Gruppen af ansatte i centret vil blive øget over tid som følge af, at der kommer nye arbejdsopgaver til centret, som er i stor udvikling og vækst.

 

Vi søger psykologer (cand.psych.), som

 

  • har kendskab til og gerne erfaring med den danske ældresektor

  • har praksiserfaring med gerontopsykologiske problemstillinger og lyst til at arbejde i det praksisfelt

  • har praksiserfaring med at arbejde rehabiliterende gennem eksistentielle samtaler med ældre

  • har gode danskkundskaber og er stærke formidlere

  • trives med at arbejde med manualiserede programmer

  • kan arbejde selvstændigt og trives med at arbejde i forskellige arenaer

  • har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med en større psykologgruppe og andre faggrupper

  • er gode til at arbejde med Microsoft Office-programmer, IT-systemer og journalisering

  • er vant til at møde mange forskellige borgere og trives i et arbejdsfelt i hastig udvikling

  • er ansvarlige og gode holdspillere

  • er proaktive og gerne har erfaring med at bidrage til udvikling af tilbud

 

Derudover skal du have lyst til at indgå i et center, der er under etablering og i stor udvikling. Du skal have lyst til aktiv deltagelse i løbende, intern supervision sammen med centrets øvrige psykologer på ældreområdet. Du skal være fleksibel i forhold til at arbejde på både Nørrebro og Amager.

 

Du skal vælge os, fordi

 

  • Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering, samarbejde, gennemsigtighed, en høj grad af social kapital samt stor faglighed. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor to dage sjældent er ens.

  • Center for Mental Sundhed aldrig står stille, så hvis du tør tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne.

 

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed på www.mentalsundhed.kk.dk/

 

Center for Mental Sundhed ligger på Nørrebro og på Amager. Begge adresser vil kunne være base for samtaler.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Tiltrædelse 3. august 2020.

 

Mere information

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Sten Kruse-Blinkenberg på 3156 5350 eller klinikleder Hanne Morthorst på 2494 0435.

 

Søg via nedenstående link senest mandag den 8. juni 2020

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24 og uge 25.

 

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på www.vores-hverdag.dk.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Mimersgade 41
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-05-2020
Udløber
08-06-2020
Kviknummer
LJA-80290035
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce