Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dataanalytiker til Kreditrapportering og -styring

Nykredit

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-01-2021
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-01-2021
Udløber
18-01-2021
Kviknummer
LJA-81546202
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank

Brænder du for arbejdet med store datamængder? Og vil du bruge dine kompetencer til strategisk styring af kreditgivningen hos Danmarks største långiver? Så er rollen som analytiker i Kreditrapportering og -styring måske din næste udfordring.

 

Dit kommende job

Kreditrapportering og -styring er en central enhed, der blandt andet har ansvar for styring og rapportering af Nykredits kreditrisiko på porteføljeniveau. Det sker ved løbende rapportering af den aktuelle sammensætning og størrelse af kreditrisikoen. Rapporteringen tilgår myndigheder og Nykredits øverste ledelse. Derudover foretages der løbende analyser, der indgår som koncernstrategiske oplæg ved tilpasning af kreditpolitikken. Konkret anvendes analyserne til eksempelvis justering af risikospredning på brancher.

 

Vi leder nu efter en ambitiøs kollega, der kan indgå i teamet omkring porteføljestyringen og blive kollega med nogle af de største kapaciteter inden for analytics og data mining på kreditområdet.

 

Dine primære ansvarsområder er:

  • dataleverancer til interne og eksterne interessenter bl.a. til brug for myndighedsrapportering

  • analytisk arbejde relateret til styring og tiltag på Nykredits udlånsportefølje

  • udvikling af datamodeller, scripts og deres anvendelse - særligt udvikling og drift af scripts på SAS Studio-platform og udvikling og drift af analytiske værktøjer i PowerBI

  • at være medspiller på implementeringen af ny data- og programmeringsplatform.

 

Din profil

Du er analytisk og brænder for at arbejde med store datamængder. Du er drevet af, at dine leverancer skal være af høj kvalitet og leveres til tiden. Samtidig er du bevidst om at bevare overblikket også selvom en deadline nærmer sig. Du får energi af at indgå i samarbejde med kolleger i og uden for afdelingen.

 

Du har en høj faglighed, der sandsynligvis har afsæt i en økonomisk uddannelse på kandidatniveau, og du har erfaring med SAS og Excel. Vi arbejder løbende med nye værktøjer, så du skal være åben for inputs og udvikling på softwaresiden. Du nyuddannet eller med et par års relevant erhvervserfaring - gerne fra den finansielle sektor.

                    

Din nye arbejdsplads

Kreditrapportering og -styring er organisatorisk forankret i det centrale kreditområde for Nykredit koncernen. Du bliver en del af et team med 16 kolleger, der med stor faglighed, kompetence og engagement arbejder med et bredt katalog af opgaver. Den grønne dagsorden fylder mere og mere i vores arbejde, så det har vi en forventning om, at du også har en interesse for.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt underdirektør Hanne Råe Larsen, 24 77 97 76 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

 

Ansøgningsfrist: 18. januar 2021

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Ansøg nu
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-01-2021
Udløber
18-01-2021
Kviknummer
LJA-81546202
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed