Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digital marketingkonsulent

Arbejdernes Landsbank

København, Storkøbenhavn

Indrykket
31-03-2021
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Banegårdspladsen 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-03-2021
Udløber
18-04-2021
Kviknummer
LJA-81901147
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, IT og web, Konsulent og rådgivning, Salg og marketing

Kunne du tænke dig at arbejde med de digitale marketingkanaler i en ansvarlig bank? Vi søger lige nu en marketingprofil med et digitalt mindset, som trives med en dagligdag, hvor der både skal løftes større projekter og eksekveres en masse småopgaver.

 

Det bliver din arbejdsplads

Du bliver en del af et ambitiøst og velfungerende marketingteam på 11 personer, der favner bredt.  Teamet består af forskellige profiler, der håndterer alt lige fra aktivering af vores sponsorater, events, markedsføringen ude i filialerne, branding- og produktkampanger, optimering af de digitale kanaler etc. både på privat- og erhvervsområdet. En af dine vigtigste opgaver bliver at sikre, at vi opnår den bedst mulige udnyttelse af vores digitale kanaler. Som vores digitale profil spænder opgaverne lige fra små dag-til-dag opgaver til større digitale projekter og det trives du godt med at løfte. Vi arbejder meget tæt sammen med vores naboer i Kommunikation, og sammen udgør vi Branding og Kommunikation som pt. tæller 19 medarbejdere. Tilsammen er vi er en broget skare af kompetencer, som alle løber efter bankens strategiske mål og med fokus på at udvikle afdelingen, leverancerne og os selv hele tiden. Derfor har vi også ofte travlt.

 

Sådan vil din hverdag se ud hos os

Du skal som digital marketingprofil kunne omsætte bankens forretningsmål til digitale aktiviteter og kampagner rettet mod de rigtige målgrupper, som du har en vis erfaring med at udvælge og sætte op. Alle dine opgaver, store som små har fokus på at sikre, at Arbejdernes Landsbank også i fremtiden beholder sin stærke position i banksektoren.

 

Da dine arbejdsopgaver især består i at eksekvere på sociale medier, at optimere hjemmesiden og at sikre SEO og SEM og alle de løbende driftsopgaver i den forbindelse, er det på disse områder især, dit talent skinner igennem og her din passion ligger. Du vil også komme til at agere digital sparringspartner for dine kollegaer, og er derved med til at afdelingens fælles indsatser udspiller sig bedst muligt på de digitale kanaler.

 

Du trives som person med at have flere opgaver i gang sideløbende med hinanden og kan navigere i, at der også ofte dukker ekstra opgaver op, som haster. Det stiller naturligvis krav til dig om at kunne prioritere, men gør samtidig hverdagen spændende og alsidig.

 

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Sikre, at den integrerede markedskommunikation udnytter de digitale platformes potentiale.

  • Opdatere, vedligeholde og udvikle hjemmesiden.

  • SEO/SEM: Løbende udvikling, vedligeholdelse og rapportering.

  • At udvikle den digitale kunderejse herunder optimere og aktivere de digitale touch points

  • Planlægge og eksekvere digitale kampagner lancering af nye produkter og services samt markedsføring af eksisterende

  • Markedsføring af events, aktivering af sponsorater mv. på tværs af de digitale kanaler. Dette har du måske allerede god erfaring med eller en særlig passion for.

  • Paid social i samtlige campaign tools, som du gerne er vant til at arbejde i. Derudover hjælper du resten af afdelingen og sparrer med eksterne samarbejdspartnere.

  • Gennemføre performance-analyser og udarbejde rapporter vha. Google Analytics mv.

  • Email-marketing via Salesforce Marketing Cloud

 

Det forventer vi af dig

Vi forestiller os, at du har en relevant merkantil uddannelse fra CBS eller lignende. Vi forventer, at du har en vis erfaring med digital markedsføring og branding. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra bureauer eller virksomheder, hvor den digitale kunderejse drift og udvikling har været en integreret del af dit job. Vi forventer desuden, at du er vant til at arbejde med hjemmesider og er vant til at arbejde i et eller flere gængse CMSer. Som udgangspunkt søger vi en medarbejder med minimum 2 års erfaring fra en tilsvarende stilling. Du brænder for en alsidig stilling, og trives med at eksekvere selv og koordinere en masse.

 

Som person er du kreativ og initiativrig. Du udfordrer gerne det bestående og evner at tænke fremad og komme med nye idéer, der udvikler vores digitale tilstedeværelse.

 

Du arbejder godt selvstændigt og er samtidig en god holdspiller. Endelig er du en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt.

 

Det bliver du en del af

Du vil referere til Marketingschef Mark Bartram, og dit arbejdssted bliver helt oppe på 8. sal i vores hovedkontor Panoptikon ved Hovedbanen i København så din udsigt bliver god!

 

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 12. år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg og en bonusordning.

 

Vil du vide mere

Er der mere, du vil vide om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at kontakte Marketingschef Mark Bartram på tlf. 38 48 47 55.

 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfrist den 18. april 2021. Vi behandler ansøgningerne løbende.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Ansøg nu
Lignende job
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Banegårdspladsen 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-03-2021
Udløber
18-04-2021
Kviknummer
LJA-81901147
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, IT og web, Konsulent og rådgivning, Salg og marketing
Beliggenhed