Gem annonce

Digitaliseringskonsulent til Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-05-2020
Arbejdsmiljø København
Enghavej 82
2450
København SV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-05-2020
Udløber
10-06-2020
Kviknummer
LJA-80296811
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web, Konsulent og rådgivning

Synes du, at det er meningsfuldt at bidrage til et velfungerende arbejdsliv for rigtig mange mennesker og fx være med til at forebygge stress og arbejdsskader? Så er du måske Arbejdsmiljø Københavns nye digitaliseringskonsulent, der skal stå i spidsen for udviklingen og implementeringen af digitale løsninger i fremtidens arbejdsmiljøindsatser på Danmarks største arbejdsplads. 

Som digitaliseringskonsulent i Arbejdsmiljø København kommer du bl.a. til at samarbejde med ledere og kolleger i Arbejdsmiljø København og med Københavns Kommunes centrale digitaliseringsenheder. Du skal have interesse for og evner til at hjælpe Københavns Kommune til at se de digitale muligheder og det samspil, der er mellem digitalisering og sikring af et godt arbejdsmiljø på kommunens arbejdspladser. Det kan fx være gennem hjemmesideløsninger, apps på mobile enheder og gennem øget brug af data til at udvikle og målrette arbejdsmiljørådgivningen. Samtidig skal du bidrage til, at digitale løsninger understøtter driften af vores egen arbejdsplads mest muligt.

Sammen med ni kolleger bliver du en vigtig del af Sekretariatet i Arbejdsmiljø København. Vi yder tværgående støtte til vores ca. 60 konsulenter, der rådgiver Københavns Kommunes arbejdspladser og medarbejdere om alt inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi sætter naturligvis en stor ære i selv at have et godt arbejdsmiljø og være en attraktiv arbejdsplads.  

Som digitaliseringskonsulent bliver dine primære opgaver:

  • Arbejdsmiljø København skal i løbet af 2021 have nyt fagsystem til styring af opgaver, tidsregistrering og statistik. Du vil blive projektleder på opgaven, hvor behovet i første omgang skal kortlægges, hvorefter løsninger skal afsøges, vurderes, indkøbes/evt. udvikles og implementeres
  • Løbende sikring af, at vores IT-løsninger inden for arbejdsmiljø og arbejdsmiljørådgivning udvikles og udnyttes bedst muligt af vores konsulenter, og af kommunens medarbejdere og ledere
  • Arbejde med at udvikle Arbejdsmiljø Københavns digitale modenhed og blik for muligheder i digitale løsninger til gavn for Københavns Kommunes arbejdsmiljø
  • Bidrage til at Arbejdsmiljø København i øget grad udvikler og yder rådgivning baseret på data og evalueringer
  • Bidrage til at sikre, at Arbejdsmiljø København efterlever GDPR-reglerne


Vi forventer, at du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du har relevant formentlig lang videregående uddannelse
  • Vi forestiller os, at du enten er generalist (fx scient.pol. eller scient.adm.) med interesse for og erfaring med øget digitalisering, eller at du er uddannet inden for IT/digitalisering og har god organisatorisk forståelse og erfaring.
  • Du har stærke projektlederkompetencer og erfaring med at lede og implementere it/digitaliseringsprojekter
  • Du har analytisk sans og er god til at skabe overblik i komplekse problemstillinger
  • Du er god til at identificere og inddrage relevante samarbejdspartnere og til at sætte dig ind i brugernes behov
  • Du er ansvarsbevidst, proaktiv, kan arbejde selvstændigt og kan holde overblikket i pressede situationer


Vi tilbyder

  • en ambitiøs arbejdsplads med mange fagligheder
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • mangeartede og varierende opgaver med stort selvstændigt ansvar
  • en uformel arbejdsplads med højt engagement, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt


Løn og ansættelsessted

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Dit arbejdssted vil være Arbejdsmiljø København, Enghavevej, København SV.

Arbejdstiden er 37 timer/ugen med familievenlige arbejdstider og flekstid.

Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2020.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Arbejdsmiljø København, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Nicolai Riegels på 2481 3969 eller kommunikationskonsulent Camilla Florentz på 2499 6342.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 10. juni 2020

Samtalerne vil blive afholdt i uge 24 og 25.

Om Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København er en tværgående konsulent- og rådgivningsenhed i Københavns Kommune. Vi består af tre afdelinger: AMK rådgivning, Tidlig Indsats, samt Sekretariatet.  

Tidlig Indsats tilbyder individuelle psykolog- og fysioterapeutforløb til medarbejdere med henblik på forebyggelse og håndtering af væsentlige udfordringer i arbejdslivet. Tidlig Indsats har også en fraværs-hotline, hvor både ledere og medarbejdere kan ringe og få rådgivning. Desuden tilbydes ledersparring, kurser om fravær m.m.  

AMK rådgivning leverer rådgivning og konsulentydelser til arbejdspladserne i Københavns Kommune indenfor alle områder af arbejdsmiljøarbejdet.  

Sekretariatet understøtter Arbejdsmiljø København med administrative opgaver, it og digitalisering, kommunikation, økonomi og regnskab, data og statistik mv. 

I Arbejdsmiljø København er i alt ansat ca. 65 medarbejdere. Vi er miljø- og arbejdsmiljøcertificerede og er en røgfri arbejdsplads.  Læs mere om os på www.amk.kk.dk.




Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Arbejdsmiljø København
Enghavej 82
2450
København SV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-05-2020
Udløber
10-06-2020
Kviknummer
LJA-80296811
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce