Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DREAM søger en dygtig studerende til drømmejob

Finansministeriets departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2018
Kontakt
Finansministeriets departement
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Tlf
25439870
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
28-05-2018
Kviknummer
LJA-60997933
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Mener du også, at den gode historie gemmer sig i data og brænder du for at være med til at fortælle den? Og kunne du tænke dig at indgå i vores engagerede studenterteam, hvor du kan anvende dine faglige kompetencer i praksis? Så søger vi en skarp og velkvalificeret studerende til arbejde med registerdata og registerbaserede analyser.


Om stillingen
DREAM er en uafhængig institution, der beskæftiger sig med udvikling af økonomiske modeller, forecasting og analyse af aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Vi har opbygget en bred portefølje af modeller, der alle understøtter vores hovedformål, der er at udarbejde og vedligeholde redskaber til analyse af de langsigtede perspektiver for den danske økonomi herunder specielt samspillet mellem den offentlige sektor og den resterende økonomi. Vores arbejde er baseret på et solidt empirisk fundament, der ofte omfatter personspecifikt data fra Danmarks Statistik, såkaldt registerdata. Det er her, vi har brug for netop din hjælp.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med
Udtræk af data fra Danmarks Statistiks befolkningsregistre,
Databaserede beregninger og statistiske analyser

Vi lægger vægt på at inddrage vores studenter i alle dele af vores arbejde. Du vil både skulle arbejde selvstændigt og i samarbejde med den øvrige medarbejderstab.

Om dig
Vi forventer, at du
Har en stærk faglig profil inden for økonomi og har flair for matematik og statistik (du læser økonomi, matematik-økonomi eller lignende),
Mindst har bestået 2. årsprøve med et godt resultat,
Har gode evner for og lyst til at arbejde med statistisk programmering. Kendskab til SAS og R er en fordel, men du vil modtage den nødvendige oplæring,
Har en god talforståelse, er analytisk skarp og har gode formuleringsevner,
Er ansvarsbevidst og trives med at arbejde såvel individuelt som sammen med andre.

Om os
DREAM er en fagligt udfordrende og inspirerende arbejdsplads med en uformel og afslappet omgangsform. Vi er i alt 23 medarbejdere i DREAM, herunder 6 studenter og 3 ph.d. studerende.

DREAM udarbejder årligt en fremskrivning af befolkningens størrelse og sammensætning, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Endvidere udvikler og vedligeholder DREAM den dynamiske AGL-model af samme navn, der anvendes til langsigtede analyser af dansk økonomi. I DREAMs værktøjskasse findes desuden mikrosimulationsmodellen SMILE og den statiske ligevægtsmodel REFORM. DREAM er også hjemsted for den igangværende udvikling af Finansministeriets nye model MAKRO, der muliggør analyse af mellemfristede problemstillinger, herunder overgangen til det lange sigt.

Vi udarbejder analyser til bl.a. Finansministeriet, Vismændene og private interesseorganisationer om aktuelle problemstillinger og du vil således få mulighed for at bidrage direkte til den økonomiske debat.

Se eventuelt http://www.dreammodel.dk for yderligere information.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningschef Peter Stephensen (psp@dreammodel.dk, tlf. 25 26 27 60 eller e-mail) eller forskningsassistent Maria Andreasen (maa@dreammodel.dk, tlf. 25 43 98 70).

Ansættelsesvilkår
Ansøgeren forudsættes at være interesseret i at arbejde hos os i gennemsnitligt 15 timer om ugen i mindst et par år. Arbejdstiden tilpasses dit skema, og vi udviser stor fleksibilitet i forbindelse med dine ferier, eksamensperioder og større opgaver.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten eller anden relevant overenskomst.

Ansøgning
Ansøgning med karakterudskrift, CV og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem Tryk på knappen Søg stillingen.

Indsend ansøgning senest mandag den 28. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler i begyndelsen af juni måned. Opstart efter aftale.
Grundet den varslede konflikt i staten, tages der dog forbehold for ændringer i den planlagte rekrutteringsproces, herunder ansættelsesdato.


Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.


Ansøg nu
Kontakt
Finansministeriets departement
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Tlf
25439870
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
28-05-2018
Kviknummer
LJA-60997933
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan