Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtige studentermedhjælpere (stud.jur.) søges til afdelingen for Økonomisk Kriminalitet

Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi

Næstved, Sydsjælland inkl. Møn

Indrykket
12-08-2019
Kontakt
Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi
Parkvej 50
4700
Næstved
Tlf
55311448
Praktisk information
Oprettet
12-08-2019
Udløber
19-08-2019
Kviknummer
LJA-74764011
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger et antal studentermedhjælpere til afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.

Om jobbet
Dit primære arbejde vil bestå i behandling af sager om økonomisk kriminalitet, herunder visitation af indkomne sager, indhentning af erklæringer til straffesager, udfærdigelse af skrivelser til retten for edition samt diverse administrative opgaver, herunder bilagering af straffesager, diverse kontorarbejde mv. Som studentermedhjælper i Økonomisk Kriminalitet vil du opnå stor indsigt i det politimæssige efterforskningsarbejde og den indledende straffesagsbehandling.
Du får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet som jurist i politiet og anklagemyndigheden samt får indblik i politiets arbejde med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om dig
Du er stud.jur og har bestået anden årsprøve.
Du har interesse i eller erfaring med strafferet og straffeproces samt økonomisk kriminalitet.
Du har gode IT-mæssige kompetencer.
Du har lyst til at samarbejde i tværfaglige teams med afdelingens øvrige medarbejdere, men er også klar til at arbejde selvstændigt.
Du er god til at arbejde struktureret, kan tænke kreativt og evner at sætte dig hurtigt ind i nye områder.

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer, og du bliver ansat som timelønnet. Arbejdstiden aftaler vi sammen og vi er fleksible i forhold til fx mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Du bliver ansat i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet.

Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, Parkvej 50, 4700 Næstved.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Carsten Høj Hansen på tlf. 61896809 eller på mail CHH002@politi.dk eller skatterevisor Lars Friberg på tlf. 41326806 eller på mail LFR030@politi.dk. Mail kan ikke anvendes til ansøgninger.

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 19. august 2019

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er Udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødby Havn.
Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.
Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 800 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel akademisk, som administrativ og juridisk baggrund m.m.

Ansøg nu
Kontakt
Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi
Parkvej 50
4700
Næstved
Tlf
55311448
Praktisk information
Oprettet
12-08-2019
Udløber
19-08-2019
Kviknummer
LJA-74764011
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed