Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Energistyrelsen søger energisk juridisk studentermedhjælper til Center for Undergrund og Beredskab

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-06-2020
Kontakt
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København V
Tlf
26180292
Praktisk information
Oprettet
09-06-2020
Udløber
02-08-2020
Kviknummer
LJA-80427862
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration

Er du god til at sætte dig ind i nye retsområder og problemstillinger samtidig med, at du er på forkant i din opgaveløsning og ønsker en studierelevant og udfordrende stilling med skiftende juridiske arbejdsopgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

I Energistyrelsens Center for Undergrund og Beredskab søger vi en studentermedhjælper, der skal hjælpe os med en række juridiske opgaver på beredskabsområdet.

Om jobbet Vi søger en studerende på jurauddannelsen, som vil have mod på at komme til at arbejde tværfagligt i samarbejde med flere andre faggrupper. Stillingen vil have afsæt i reguleringen af beredskabsområdet, men er dog meget fleksibel og med rig mulighed for udvikling. I Energistyrelsen vil du i høj grad få ansvar efter evne, hvorfor du i videre omfang vil kunne få indflydelse på, hvilke opgaver du kommer til at arbejde med.

Opgaverne, vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af udkast til afgørelser i sanktionssager, dispensationsansøgninger m.v. i henhold til olieberedskabsloven
  • Udarbejdelse af notater
  • Aktindsigtsanmodninger
  • Diverse juridiske ad hoc opgaver.
Vi tilbyder en spændende hverdag i en politisk organisation med gode kolleger og stort engagement i et uformelt miljø. Du bliver en del af et team, hvor faglighed er i højsædet og hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle os.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

I beredskabsenheden arbejder vi med at sikre opretholdelse og videreførelse af de væsentligste dele af samfundets energiforsyning i krisesituationer. Styrelsen er beredskabsmæssig sektormyndighed på energiområdet og varetager de overordnede, koordinerende og regulerende beredskabsopgaver i forhold til Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og andre myndigheder, samt i forhold til de enkelte energisektorer.

Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, der kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til undervisning og eksamen. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).

Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.

Vil du vide mere, så kan du kontakte chefkonsulent Helle Viltoft på tlf. 33 92 67 60 eller mail: hvi@ens.dk eller fuldmægtig Line Svane Jørgensen på tlf. 33 92 66 68 eller mail: lsjn@ens.dk i juni måned og i uge 32.

Ansøgning Du søger via http://www.ens.dk/job. Benyt linket Søg stillingen på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, karakterudskrift og eventuelle øvrige bilag skal være indsendt senest den 10. august 2020. Vi påtænker at holde samtaler i uge 34.

Ansøg nu
Kontakt
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København V
Tlf
26180292
Praktisk information
Oprettet
09-06-2020
Udløber
02-08-2020
Kviknummer
LJA-80427862
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed