Gem annonce

Erfaren og serviceminded direktionssekretær (HK) søges til Ledelsessekretariatet

Styrelsen for Patientsikkerhed

Aarhus, Østjylland

Indrykket
08-11-2018
Styrelsen for Patientsikkerhed
Lyseng Alle 1
8270
Højbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-11-2018
Udløber
02-12-2018
Kviknummer
LJA-67619083
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Økonomi og regnskab

Styrelsen for Patientsikkerhed, Østjylland

 

Om Styrelsen og direktionssekretariatet

Som led i regeringens anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser er Styrelsen for Patientsikkerhed blevet delt i to selvstændige styrelser, hvoraf den ene er  Styrelsen for Patientklager, som nu ligger i Aarhus. Når udflytningen er gennemført, skal vi være ca. 215 medarbejdere, hvor flertallet er jurister.

 

Styrelsen for Patientklager er etableret pr. 1. juli 2018, og fra årsskiftet tager vi vores nye lokaler i brug på Olof Palmes Allé 18 i Aarhus N.

 

Ledelsessekretariatet søger nu en erfaren og serviceminded direktionssekretær (HK) med stærke evner for at koordinere og planlægge direktionens dagligdag. Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor du sætter en ære i, selvstændigt at gribe de mange opgaver fra styrelsens ledelse.

 

Dit arbejde

Dine primære arbejdsopgaver:

 

  • Sekretærbetjening af direktøren:

  • Kalenderstyring og mødeplanlægning

  • Klargøring af materiale til møder mm.

  • Planlægning og gennemførelse af større mødeaktiviteter, konferencer m.m.

  • Rejseplanlægning og rejseafregning

  • Ekspedering af elektroniske postkasser

  • Diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver

 

Din uddannelse og erfaring

Du har en relevant kontoruddannelse og erfaring med arbejdet som direktionssekretær gerne fra en offentlig organisation. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med kalenderstyring, mødeplanlægning, rejse- og udlægsafregning samt koordinering på tværs af afdelinger og fagligheder.

 

Dine personlige kvalifikationer

Det er vigtigt, at du kan lide at være tæt på beslutningerne og den travlhed og variation i arbejdsopgaverne, det medfører, og du sætter en ære i at være serviceminded og fleksibel. Du forstår, at opgaverne ofte kræver en vis diskretion og fortrolighed. Du har et godt overblik, og du er god til at få øje på udfordringerne og tage initiativ til at løse dem. I dit arbejde er du systematisk, grundig og har fokus på detaljerne. Du er god til at formulere dig klart og tydeligt og du er en erfaren bruger af MS Office, specielt Outlook

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor du kan være med til at præge opbygningen af en ny organisation og udvikle vores fremtidige måder at arbejde på. Du vil blive en del af et tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi har stort fokus på vores teamkultur og på at løfte i flok. Vi tror på værdien af at spille hinanden gode.

 

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Centralorganisationer (OAO-S-Fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat, for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), jf. aftalens kapitel 3 for kontorfunktionærer.

 

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Chefkonsulent i Ledelsessekretariatet Lisette Bulig Thoustrup på 23 46 24 17.

 

Er du interesseret? 

Klik på "Ansøg via link" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Første samtale er den 13. december og anden samtale er den 17. december.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Styrelsen for Patientsikkerhed
Lyseng Alle 1
8270
Højbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-11-2018
Udløber
02-12-2018
Kviknummer
LJA-67619083
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce