Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erhvervssupporter til Erhvervscenter City (Genopslag)

Arbejdernes Landsbank

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-02-2021
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Vesterbrogade 5, 1. sal
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-02-2021
Udløber
14-03-2021
Kviknummer
LJA-81744935
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning

Vi søger en erhvervssupporter, som har lyst til at understøtte filialens erhvervsrådgivere indenfor administration og produktion af erhvervssager? Er du systematisk, kvalitetsbevidst og har du blik for detaljen? Og har du en god regnskabsmæssig forståelse? Så er du måske den nye erhvervssupporter til erhvervscentret i City.

 

Velkommen til danskernes foretrukne bank

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde, og hvor kunderne for 12. år i træk har kåret os som danskernes foretrukne bank. En bank hvor vi kender vores kunder og giver dem den bedste rådgivning, som præcist matcher deres behov.

 

Det bliver dit job

Som vores nye kollega bliver dit primære ansvarsområde at udføre administrations- og produktionsopgaver for erhvervscentrets erhvervsrådgivere, herunder:

  • sikre et opdateret og retvisende billede af kundens historiske som fremadrettede situation

  • understøtte erhvervsrådgiverne med løbende opfølgning på erhvervskunder, samt deltage i udvalgte kundemøder sammen med centrets erhvervsrådgiverne, erhvervskundechef og erhvervscenterdirektør

  • administration og håndtering af bankens serviceydelser til erhvervskunder

  • yde sparring til erhvervsrådgiverne om sags konstruktion og sikkerhedsetablering under hensyntagen til bankens standarder og retningslinjer

  • sagsoverdragelse til bankens filialsupportcentre i forhold til udfærdigelse af dokumenter/sikringsakter

  • foretage første indledende bearbejdning af potentielle erhvervskunder, såsom indhentning af materiale, førstehåndsvurdering af kunden m.m.

 

Hvem er du?

Du har en bankmæssig baggrund og har bestået Finansiel Videreuddannelse, Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller finansøkonomuddannelsen. Herudover har du en bred bankmæssig erfaring indenfor erhvervsområdet.

 

Du har en systematisk og detaljeret arbejdsstil, hvilket er nødvendigt for at løse de administrative opgaver i jobbet.

 

Du kan arbejde selvstændigt, men fungerer også godt i et team.

 

Hvem er vi?

Du kommer ind i vores team bestående af 6 medarbejdere, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, og ikke mindst lysten til at skabe verdens bedste arbejdsplads.

 

Erhvervscenter City  har de seneste år opnået stærke forretningsmæssige resultater og budt velkommen til mange nye erhvervskunder.

 

Vi glæder os til at få en ny kollega på holdet, der gennem sit engagement kan bidrage til at forsætte den positive kundeudvikling- og tilfredshed. Vi er meget bevidste om, at vi kun kan drive en god forretning ved at have kundefokus i højsædet. Vi gør derfor meget ud af at være proaktive i vores adfærd, og byder vores kunder velkommen, som var de vores egne gæster. Dialogen er åben og ærlig, og vi prioriterer det sociale samvær og det gode humør trods en travl hverdag, udtaler Erhvervscenterdirektør Bo Mellerkær.

 

Erhvervscentret deler lokaler med vores filial i City samt vores afdeling for personalerådgivning. Der sidder i alt 27 medarbejdere, som har et godt samarbejde, og et godt socialt fællesskab.

 

Udover det gode sociale arbejdsliv byder vi på konkurrencedygtig løn, bonusordning, sundhedsforsikring og mange andre medarbejdergoder.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til erhvervscenterdirektør Bo Mellerkær Larsen på tlf. nr. 38 48 32 01 eller erhvervskundechef Bo Jakobsen på tlf. nr. 38 48 35 35.

 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfrist den 14. marts.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Ansøg nu
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Vesterbrogade 5, 1. sal
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-02-2021
Udløber
14-03-2021
Kviknummer
LJA-81744935
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed