Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Executive Assistant for Retails direktør

Nykredit

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-10-2020
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-10-2020
Udløber
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81267270
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Finans, forsikring og bank

Nu har du en unik mulighed for at understøtte direktøren for Retail med at drive og udvikle Retail-området. Hvis du brænder for at arbejde med forretningsstrategi, opfølgning og koordination, og hvis du trives med, at ikke to dage er ens, så er rollen som Executive Assistant for Retails direktør måske lige noget for dig!

 

Dit kommende job

Vi leder efter en alsidig og ambitiøs kollega, der i tæt samarbejde med sekretæren kan supportere vores bankdirektør Henrik Rasmussen. Du kommer til at indgå i vores ledelsessupportteam i Styring & Ledelsessupport, der er en del af Banking Forretningsudvikling. Rollen eksponerer dig bredt i Nykredit, og viften af opgaver er bred. Du kan forvente en dynamisk hverdag, hvor du løbende skal sætte dig ind i forskellige situationer og problemstillinger, og hvor du løfter både strategiske og operationelle opgaver.                   

 

Du får bl.a. til ansvar at:

  • understøtte direktørens styring, udvikling og monitorering af det samlede Retail for at sikre, at vi når vores ambitiøse mål

  • bidrage til udvikling af, eksekvering og opfølgning på Retails forretningsstrategiske prioriteter og mål

  • understøtte leder- og medarbejdermøder

  • udarbejde præsentationer og beslutningsoplæg til Koncerndirektion, bankdirektion og Eksekutiv Komité

  • indgå i og drive udvalgte større tværgående opgaver

  • og meget mere

 

En bred profil med strategisk flair og øje for detaljer

Du har en naturlig evne til at tænke strategisk og i helheder. Dine analytiske evner er stærke, og du er god til at kommunikere både på skrift og i tale. Du kan drive større opgaver, og det falder dig naturligt at følge op, være tovholder og koordinere. Samtidig griber du gerne forskellige operationelle opgaver, der også ligger i rollen og deltager aktivt i løsningen af afdelingens øvrige opgaver. Som person er du ansvarsbevidst, struktureret og fleksibel. Du har en naturlig indlevelses- og samarbejdsevne, og du er god til at tilpasse dig forskellige situationer. Sidst men ikke mindst sætter du en ære i at levere høj kvalitet og er en udpræget holdspiller.

 

Du har formentlig en uddannelse på kandidatniveau; gerne inden for økonomi eller strategi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med strategiske analyser og eksekvering, og/eller hvis du har kendskab til retailområdet. Ligeledes er erfaring fra en lignende funktion eller fra en graduatestilling, som har givet dig indsigt i en koncerns strategi og forretning, et plus.                 

                    

Din nye arbejdsplads

Styring & Ledelsessupport er en del af Banking Forretningsudvikling. Her bliver du en del af et værdiskabende hold, der med stor faglighed, kompetence og engagement arbejder med ledelsesunderstøttende opgaver på tværs af Banking. Styring & Ledelsessupport består af fem medarbejdere og er en nyetableret afdeling, hvorfor det er en helt unik chance for dig, som ønsker at være med til at skabe fremtidens proaktive og servicemindede ledelsesunderstøttende funktion i Banking.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Pernille Ladevig Juul-Jensen, 29 85 64 94 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43. 

 

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2020

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Ansøg nu
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-10-2020
Udløber
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81267270
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Finans, forsikring og bank
Beliggenhed