Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familiekonsulenter med specialkompetencer inden for autismeområdet

Gentofte Kommune - FamilieCentret

Gentofte, Storkøbenhavn

Indrykket
13-07-2020
Kontakt
Gentofte Kommune - FamilieCentret
Gentoftegade 71
2820
Gentofte
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-07-2020
Udløber
19-08-2020
Kviknummer
LJA-80649800
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning

Familiekonsulenter med specialkompetencer inden for autismeområdet søges til Gentofte Kommunes FamilieCenter

 

I forbindelse med, at vi opnormeres for at kunne yde specialiserede rådgivnings- og behandlingsforløb til børn og unge med autisme samt deres familier, søger vi 1-2 nye medarbejdere, som kan indgå i disse opgaveløsninger samt i øvrigt bidrage til FamilieCentrets bredere opgaveløsninger.

 

FamilieCentret

FamilieCentret er en forebyggelsesenhed i Gentofte Kommune, som forestår støttende, rådgivende og behandlende opgaver i henhold til servicelovens 11.2, 11.3, 11.7, 52.3.2, 52.3.3, 54.2 og 71.2. Vores teams af familiekonsulenter er tværfagligt sammensat af pædagoger, psykologer og socialrådgiver. Vi har i øvrigt et team, som forestår integrationsstøtte og behandlingstilbud til flygtningefamilier.

 

I FamilieCentret prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og gør os umage med at have en faglig og social velfungerende samarbejdskultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange tager afsæt i narrative, systemiske, løsningsfokuserede, mentaliserings og neuroaffektive forståelser og metoder.

 

Familiekonsulentgruppen

Familiekonsulenternes arbejdsfelt består af familieorienteret rådgivning, støtte og behandling i forhold til børn og unge i udsatte positioner. Vi arbejder med familier, der er udfordrede på flere livsområder, og indsatsen foregår både i FamilieCentret og i familiernes eget hjem.

 

Som familiekonsulent er kerneopgaven at arbejde med foranstaltede opgaver, hvor der tages afsæt i handleplaner, som barnets rådgiver er ansvarlig for. Vores indsatser tilrettelægges i dialog med familierne og ofte via inddragelse af familiernes professionelle og private netværk.

 

Vi søger kolleger, der:

 

  • er uddannet pædagog, socialrådgiver eller psykolog gerne med relevant faglig efteruddannelse.

  • har erfaring med at skabe udvikling for børn og familier gennem familieorienterede tilbud.

  • har fyldig viden om børn og unge med svær autisme samt erfaring med at yde rådgivning, og behandling i forhold til denne målgruppe.

  • er samarbejds- og tværfagligt orienteret.

  • har forudsætninger for at arbejde med afsæt i FamilieCentrets teoretiske og metodiske grundlag.

  • kreativt og engagerende kan bidrage til den gensidige sparring på tværs af FamilieCentrets teams.

  • selvstændigt kan tilrettelægge, strukturere og udføre arbejdet med familierne.

  • er skriftligt velformuleret og systematisk.

  • er indstillet på at have skiftende og fleksible arbejdertider, herunder tidlig morgen og sen eftermiddag/tidlig aften.

  • kan arbejde funderet og fleksibelt i en kommunal virkelighed med forskelligartede opgaver, opdrag og samarbejdsrelationer.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer ugentlig og til besættelse snarest, den 1.oktober 2020 eller tidligere.

 

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

 

Gentofte Kommune har en generel politik om, at der ved ansættelse indenfor børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest samt børneattest.

 

Yderligere oplysninger

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

 

Gruppeleder Heidi Junker, tlf. 29 38 25 05 fra uge 33 i tidsrummet: mandage 16-17

 

FamilieCenterleder Mie Daverkosen, tlf. 28 30 34 14 fra uge 32 i tidsrummet: tirsdage kl. 16-17

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag inkl. eksamensbeviser sendes elektronisk via link.

 

Ansøgningsfrist: onsdag den 19. august 2020 kl. 12:00.

 

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 24. august 2020

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

 

Heidi Junker

Familiekonsulent og gruppeleder

Mobil: 29382505

 

Mie Daverkosen

Leder, FamilieCentret

Mobil: 28303414

 

Ansøgning:

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".

 

Ansøgningsfrist:

19. august 2020 kl.: 12:00

 

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

 

Læs mere på www.gentofte.dk

Ansøg nu
Kontakt
Gentofte Kommune - FamilieCentret
Gentoftegade 71
2820
Gentofte
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-07-2020
Udløber
19-08-2020
Kviknummer
LJA-80649800
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed