Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familierådgiver

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-10-2019
Kontakt
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
H.C. Andersens Boulevard 10
1553
København
Praktisk information
Oprettet
08-10-2019
Udløber
22-11-2019
Kviknummer
LJA-76303930
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Brænder du for at skabe social retfærdighed og sikre værdigheden for mødre, der har været udsat for partnervold og nu er på vej mod en ny tilværelse? Så er jobbet som Familierådgiver i Dansk Kvindesamfunds Krisecenter måske noget for dig.

 

Vi søger 2 nye familierådgivere til vores krisecenter i København.

 

Som familierådgiver skal du tage hånd om kvinder, der har børn med på krisecenteret. Du har ansvar for kontakt til relevante myndigheder i forhold, der vedrører mor og barn. Din vigtigste opgave bliver at støtte og hjælpe mor, mens hun bor på krisecentret.

 

Du vil indgå i et engageret og tværfagligt team bestående af både fastansatte specialister, nat- og weekendvagter samt frivillige. Vi arbejder ud fra et fælles mål om at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder.

 

Du er uddannet socialrådgiver med erfaring fra andet krisecenter eller kommunal familieafdeling. Det er naturligvis en fordel, at du har kendskab til metoden Response Based Practice eller læser op på metoden, før du sender din ansøgning.

 

Som person er du empatisk, og du kommunikerer anerkendende og tydeligt. Det er vigtigt for os, at du har en feministisk vinkel på mænds vold mod kvinder. Vi lægger også vægt på, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø med en positiv og løsningsorienteret tilgang. Det betyder blandt andet, at du er klar til at yde en ekstra indsats, når det brænder på.

 

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter tilbyder først og fremmest en stilling, hvor du gør en vigtig indsats for en sag, som vi selv synes er en af Danmarks vigtigste. Du vil få et job med udfordrende og varierede arbejdsopgaver, som vil give dig mulighed for personlig og faglig udvikling. Derudover tilbyder vi et dedikeret og stærkt fagmiljø, hvor vi sammen kæmper for at stoppe mænds vold mod kvinder i Danmark.

 

Arbejdstid

37 timer pr. uge.

Aftenvagt (fredag) 1-2 gange pr. måned. Der afholdes derudover løbende aftenarrangementer, som fordrer din tilstedeværelse. Du skal være indstillet på dette.

 

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse efter aftale.

 

Vi søger 2 familierådgivere med ansættelse den 1. februar 2020.

 

Arbejdssted er Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, H.C. Andersens Boulevard 10, 1553 København V.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe på 35 20 00 40 tast 2, eller skrive til krisecenterleder Susanne Larsen på sl@danskkvindesamfund.dk eller direktør Lisa Holmfjord på lisa.holmfjord@danskkvindesamfund.dk

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 22. november 2019.

Vi afholder samtaler i uge 50 og 51.

 

Du sender din ansøgning og CV mærket familierådgiver til sg@danskkvindesamfund.dk.  

 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

 

Om Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre mener, at afskaffelse af kønsbaseret vold/mænds vold mod kvinder er en forudsætning for ligestilling.

Vi møder kvinder, der har været udsat for vold af mænd eller familie, med værdighed, respekt og ligeværd såvel som tværkulturel forståelse.

Vi har en klar forventning om, at alle ansatte og frivillige lever op til disse værdier.

 

Du kan læse mere på vores hjemmeside krisecentrene.dk og følge os på Facebook.


Ansøg nu
Lignende job

Flora RaniaBo Familiehus ApS

Flora RaniaBo Familiehus ApS
Kontakt
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
H.C. Andersens Boulevard 10
1553
København
Praktisk information
Oprettet
08-10-2019
Udløber
22-11-2019
Kviknummer
LJA-76303930
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed