Gem annonce

Finanselev til filialen i Herlev

Arbejdernes Landsbank

Herlev, Storkøbenhavn

Indrykket
28-11-2019
Arbejdernes Landsbank
Herlev Hovedgade 136
2730
Herlev
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-11-2019
Udløber
17-12-2019
Kviknummer
LJA-77882544
Jobtype
Elev/Lærling
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank

Bliv finanselev i Arbejdernes Landsbank august 2020 og start allerede nu som kunderådgiver service. Vi søger en finanselev, der ved, at god rådgivning handler om mere end penge, og hvor du bliver klædt på til at rådgive hele vejen rundt.

 

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så kan vi tilbyde dig en spændende karriere med start i august 2020. Frem til august 2020 bliver du ansat som kunderådgiver service, hvor du bliver filialens frontperson. Denne periode giver dig bl.a. et indblik i vores systemer, forretningsgange og bankens produkter, og klæder dig på til en rigtig god start på dit elevforløb.

 

Finanselev i Arbejdernes Landsbank

Med en elevplads hos Arbejdernes Landsbank tager du det næste skridt i din karriere. Du vælger en finansuddannelse over 2 år, hvor tiden flyver af sted. Uddannelsen byder på en spændende tid fuld af udfordringer og succesoplevelser. Vores holdning er nemlig, at din uddannelse skal ligne den virkelige verden så meget som muligt.

 

For at give dig den bedste uddannelse, har vi skræddersyet et uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer og holdninger i forhold til kunderådgivning. Denne uddannelse sker via Finanssektorens Uddannelsescenter. For at den teoretiske del ikke står alene, sikrer vi, at teori og praksis hænger sammen, og udarbejder personlige kompetencemål og uddannelsesplaner for dig, så vi sammen med dig sikrer, at de redskaber du lærer på skolebænken bruges i din hverdag.

 

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

  • Kundebetjening

  • Vejledning og salg af bankens produkter

  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension & investering

 

Du vil være tilknyttet en mentor i din filial under hele uddannelsen, og der vil være rig mulighed for at netværke og sparre med andre elever og finanstrainees i banken.

 

Hvem er du?

Du har afsluttet en gymnasial uddannelse med et godt resultat eks. HHX, STX, HTX, HF, EUX Finans.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har drive, er udadvendt, resultatorienteret og ambitiøs

  • Er service- og præstationsorienteret

  • Har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse

 

Kunderådgiver service

Frem til august 2020, hvor du bliver finanselev, ansættes du som kunderådgiver service, hvor du sammen med dine kollegaer er ansvarlig for servicering af automater og betjening af kunder ved kassen/skranken. Det bliver din opgave at varetage her og nu opgaver. Du skal f.eks. yde service og rådgivning i forbindelse med:

  • Selvbetjeningssystemer og betalingskort

  • Oprettelse af kundeengagementer/indlånskonti

  • Mindre låne- og kreditbehov

 

Filialen i Herlev - en filial med fokus på udvikling og sammenhold

Du kommer ind i et team med 9 kolleger, hvor vi har fokus på udvikling og sammenhold.

 

Vores dagligdag foregår med en åben og ærlig dialog, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi dyrker det sociale samvær og det gode humør i en travl hverdag. Uddannelse og udvikling er vigtig for os, og alle medarbejdere er vant til at være med til at oplære nye kollegaer,  hvorfor vi glæder os til at få en ny finanselev med på holdet. uddyber filialdirektør Thomas Thørner.

 

Filialen er beliggende Herlev Hovedgade 136, få minutters gang fra Herlev Bymidte Butikscenter og ca. 10 min. gang fra Herlev station.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 10. år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Vil du vide mere?

Har du yderligere spørgsmål...

 

Hvis du vil vide mere om stillingen eller filialen, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Thomas Thørner på tlf.nr. 3848 3270 eller souschef Daniel F. Meyenburg på tlf. 3848 3482.

 

Ansøgningsfristen er den 17. december 2019.

 

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 300.000 kunder. Banken er repræsenteret med 71 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Arbejdernes Landsbank
Lignende job

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank
Herlev Hovedgade 136
2730
Herlev
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-11-2019
Udløber
17-12-2019
Kviknummer
LJA-77882544
Jobtype
Elev/Lærling
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Gem annonce