Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansiel rådgiver til Rådgivningscenter Lyngby

Lån & Spar

Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn

Indrykket
23-10-2020
Kontakt
Lån & Spar
Lyngby Hovedgade 52
2800
Lyngby
Praktisk information
Oprettet
23-10-2020
Udløber
22-11-2020
Kviknummer
LJA-81302367
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning

Vil du rådgive solide privatkunder med god økonomi? Og er du ambitiøs, resultatorienteret og har lysten til at udvikle dig både fagligt og personligt og på sigt udvide dit ansvarsområde? Så skal du bruge et par minutter på at læse lidt længere.

Som finansiel rådgiver får du til opgave at varetage en tung kundeportefølje med gode solide kunder, som du skal rådgive hele vejen rundt om deres privatøkonomi.

Foruden rådgivning til eksisterende kunder, vil du også tage i mod de mange nye kunder, der søger banken.

Rådgivningscenter Lyngby en social afdeling med vindermentalitet og gode finansielle resultater

Du vil blive en del af et stærkt hold, som består af otte finansielle rådgivere, to kundekonsulenter, en kasserer, souschefen og filialchefen.

Afdelingen kan beskrives som en social og resultatorienteret afdeling med kompetente medarbejdere, som arbejder ud fra en vindermentalitet.

Afdelingens størrelse gør, at der er mulighed for ekstra fleksibilitet for den enkelte medarbejder. Ligeledes er der mulighed for stor indflydelse og for at udvide sit ansvarsområde på sigt.

Derudover har Rådgivningscenter Lyngby de seneste år leveret gode finansielle resultater og ligger i toppen på kundetilfredshed.

Hvem er du?

Du sidder i en stilling som rådgiver med privatkunder, og du har en uddannelse indenfor den finansielle sektor såsom finansbachelor eller lignende.

Dine faglige kompetencer dækker alle fagområder indenfor privatrådgivning, så du kan yde helhedsrådgivning til dine kunder.

Du er ambitiøs og resultatorienteret, og du er fuld af gå-på-mod. Du har lysten til at lære nyt og udvikle dig for at blive en endnu bedre rådgiver eller på sigt at gå ledervejen.

Derudover er du udadvendt, social og positiv af natur.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning og dit CV hurtigst mulig.

Vi screener ansøgningerne løbende og indkalder løbende til samtaler så vidt muligt under retningslinjerne for COVID-19. 

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lån & Spar - vær med til at skabe fremtidens bank

Lån & Spar blev grundlagt i 1880 med det formål at skabe en helt ny bank, der gav almindelige mennesker mulighed for at låne penge på rimelige vilkår. I dag samarbejder vi med mere end 50 faglige organisationer og foreninger. Mange af dem er også i vores ejerkreds. Og selvom meget har ændret sig, er essensen stadig den samme. Vi arbejder for at give vores kunder de bedste rammer for en sund økonomi.

Lån & Spar er kendetegnet ved en uformel organisation, hvor vi, på tværs af rådgivningscentre og stabsfunktioner, arbejder tæt sammen hen imod vores fælles mål. Hos os er det naturligt at tage ansvar og initiativ i hverdagen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens bank. Og vi sætter høje standarder for at være et attraktivt valg for vores kunder, hvor nøgleordene er kompetent og personlig rådgivning med en holistisk forståelse af kundens situation.

Vi er en virksomhed i vækst, og vi oplever stor interesse for vores bank. I Lån & Spar har vi et stærkt fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling. Vi tror på potentialet i vores medarbejdere og på, at vi kan og vil udvikle os. Derfor bakker vi op om vores medarbejderes udvikling gennem både interne og eksterne udviklingsforløb.


Ansøg nu
Kontakt
Lån & Spar
Lyngby Hovedgade 52
2800
Lyngby
Praktisk information
Oprettet
23-10-2020
Udløber
22-11-2020
Kviknummer
LJA-81302367
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed