Gem annonce

Finansministeriets arbejdsmarkedskontor søger en skarp kollega

Finansministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-01-2021
Kontakt
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-01-2021
Udløber
20-01-2021
Kviknummer
LJA-81555025
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Analyse, Økonomi og regnskab

Har du ambitioner for dig selv og det danske samfund, og interesserer du dig for beskæftigelsesområdet? Så er det dig, vi leder efter til en stilling i Finansministeriets kontor for arbejdsmarkedspolitik og overførsler.

Om stillingen

Vi søger en medarbejder, der vil bidrage til udviklingen af beskæftigelses- og overførselsområdet gennem økonomisk, analytisk og politisk arbejde.

Som vores nye medarbejder vil du få ansvar for egne policy-områder på beskæftigelsesområdet, hvor vi løbende udarbejder politiske beslutnings- og forhandlingsoplæg i tæt samarbejde med fagministerierne m.fl.

Du vil samtidigt skulle arbejde med bl.a. den samfundsøkonomiske udvikling på dine fagområder, registeranalyser samt økonomiske konsekvensberegninger af konkrete policy-forslag. Du får derved muligheden for at arbejde både politisk, økonomisk og beskæftigelsesfagligt med dine policy-områder. Dine områder kan fx omfatte tiltag og analyser på kontanthjælps- og integrationsområdet.

Stillingen giver mulighed for en stejl læringskurve, hvor du vil blive fagligt udfordret og få et unikt indblik i offentlig økonomi, politiske beslutningsprocesser og centraladministrationens virke.

Om dig

Vi forventer, at du er en faglig stærk profil inden for økonomi og samfundsvidenskab (fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc.pol., el.lign.). Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • interesserer dig for beskæftigelsespolitikken, det samlede arbejdsmarkedsmarked og offentlig økonomi

  • har analytisk sans og gerne erfaring med mikroøkonomi og registerbaserede analyser

  • har gode samarbejdsevner og kan bringe dem aktivt i spil

  • er ambitiøs, målrettet og initiativrig og trives med en travl og afvekslende hverdag.

 

Om os

Finansministeriets kontor for arbejdsmarkedspolitik og indkomstoverførsler (1. kontor) har ansvaret for opgaver inden for arbejdsmarkedspolitikken, arbejdsmiljøindsatsen, de store indkomstoverførselsområder på beskæftigelsesområdet, den aktive beskæftigelsespolitik samt integrationsområdet.

Opgaverne er alsidige og spænder fra minister- og regeringsbetjening til analyse- og udredningsarbejde, og vores hverdag byder derfor både på opgaver med korte frister og længerevarende projektarbejde. Kontoret analyserer og kommer med oplæg til konkret politikudvikling. Vi varetager desuden den overordnede udgiftspolitiske styring af beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med finansloven og analyser af udgiftsudviklingen på området.

Finansministeriet som arbejdsplads

Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik.

Finansministeriet kan tilbyde et job, hvor du kommer tæt på den politiske beslutningsproces, hvor du har gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer, og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima.

Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet. I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet "FM KarriereStart". Hvert kontor og center er desuden organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og rådgivning fra din nærmeste chef.

Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Engelbrecht Jensen på mail: larej@fm.dk eller tlf.: 33 92 40 14.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på Søg stillingen og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag (både for bachelor- og kandidateksamen). Vi skal modtage din ansøgning senest onsdag d. 20. januar 2021.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi forventer at primært at holde samtaler i uge 3 og 4, men de kan også blive afholdt løbende.

Slotsholmens maskinrum

Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, sikrer effektivisering af den offentlige sektor samt fremmer en holdbar klima- og miljøudvikling.

I Finansministeriet er vi ambitiøse på samfundets vegne. Dine opgaver spiller ind i den politiske proces og giver mulighed for at bidrage til forandringer i samfundet og gøre en forskel.

I Finansministeriet får du alsidige og udfordrende arbejdsopgaver, der accelererer din faglige udvikling og udfordrer din evne til nytænkning. Du vil opleve et højt tempo og mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningen, men uanset hvor travlt der er, hjælper vi hinanden og sikrer, at opgaven følges til dørs.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job
Kontakt
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-01-2021
Udløber
20-01-2021
Kviknummer
LJA-81555025
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Analyse, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce