Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finansøkonom til filialen på Østerbro

Arbejdernes Landsbank

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-03-2021
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Ndr. Frihavnsgade 74
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
16-04-2021
Kviknummer
LJA-81890706
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning, Salg og marketing, Økonomi og regnskab

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så kan vi tilbyde dig en spændende karriere med start i august 2021. Frem til august 2021 bliver du ansat som kunderådgiver service, hvor du bliver frontperson. Denne periode giver dig bl.a. et indblik i vores systemer, forretningsgange og bankens produkter, og klæder dig på til en rigtig god start på dit traineeforløb.

 

Traineeforløbet

Som finanstrainee er du en del af teamet i vores filial på Østerbro. Du får ansvaret for din egen kundeportefølje af yngre kunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Sammen med dine kollegaer skal du markedsføre filialen i området, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye kunder til filialen.

 

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

  • Kundebetjening

  • Vejledning i salg af bankens produkter

  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension og investering

 

For at give dig den bedste uddannelse, har vi skræddersyet et internt uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer og holdninger i forhold til kunderådgivning. Denne uddannelse sker via Finanssektorens Uddannelsescenter. For at den teoretiske del ikke står alene, sikrer vi, at teori og praksis hænger sammen, og udarbejder personlige kompetencemål og uddannelsesplaner for dig.

 

Under hele traineeforløbet bliver du tilknyttet en fast mentor, og der er rig mulighed for at netværke og sparre med andre trainees.

 

Hvem er du?

Du er uddannet finansøkonom og drømmer om at blive trainee/kunderådgiver på sigt. Det kan også være, at du lige har afsluttet dit praktikforløb hos en ejendomsmægler, et forsikringsselskab m.m., men hellere vil arbejde i et pengeinstitut.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har drive, er udadvendt, resultatorienteret og ambitiøs

  • Er service- og præstationsorienteret

  • Har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse

 

Kunderådgiver service

Frem til august 2021, hvor du bliver finanstrainee, ansættes du som kunderådgiver service, hvor du sammen med dine kollegaer er ansvarlig for betjening ved skranken. Det bliver din opgave at varetage her og nu opgaver. Du skal eksempelvis yde service og rådgivning i forbindelse med:

  • Selvbetjeningssystemer og betalingskort

  • Oprettelse af kundeengagementer/indlånskonti

  • Mindre låne- og kreditbehov

 

Hvem er vi

Du kommer ind i et team med 8 kolleger, hvor vi tager hånd om hinanden og hvor der er plads til forskellighed.

 

Vi er en filial som har fokus på udvikling og sammenhold, hvor der er en god energi i hverdagen - vi griner meget.

 

Vi er ansvarlige og nærværende, hvor kunden altid er i centrum. Det er vigtigt for os, at vi gør en forskel for kunderne, så de oplever værdien af at være kunder i AL på Østerbro, uddyber filialdirektør Elke Anthonisen.

 

Filialen er kasseløs og er beliggende Ndr. Frihavnsgade 74 på Østerbro, tæt på s-tog, metro og busser.

 

Ndr. Frihavnsgade er en velbesøgt forretningsgade med mange fødevare- og tøjforretninger.

 

Nærområdet er kendetegnet ved at være et attraktivt andelsbolig- og ejerboligområde, hvor der er gode muligheder for bæredygtig vækst.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 12 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Elke Anthonisen på tlf. nr. 38 48 44 25 eller souschef Henrik Larsen på tlf. 38 48 34 01.

 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfristen er den 16. april.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Ansøg nu
Lignende job
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Ndr. Frihavnsgade 74
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
16-04-2021
Kviknummer
LJA-81890706
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning, Salg og marketing, Økonomi og regnskab
Beliggenhed