Gem annonce

Finanstilsynet søger to dygtige og engagerede medarbejdere til Hvidvask-kontoret

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
24-07-2020
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100
København Ø
Danmark
Tlf
33 55 82 82
Praktisk information
Oprettet
24-07-2020
Udløber
14-08-2020
Kviknummer
LJA-80724136
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Økonomi og regnskab

Finanstilsynet prioriterer bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering meget højt, og vi søger nu to nye medarbejdere, der sammen med vores øvrige dygtige og dedikerede medarbejdere vil arbejde med at løse opgaven.

Vi søger en medarbejder til internationalt arbejde og en medarbejder til analyse af data til brug for vores risikovurdering af virksomheder under vores tilsyn.

At gå på tilsynsinspektioner er dog kernen i vores arbejde, og uanset din baggrund og dine opgaver i kontoret i øvrigt vil dette være en del af dit arbejde hos os. Du skal således i varieret omfang deltage i inspektioner i finansielle virksomheder og holde øje med, at virksomhederne overholder hvidvasklovens regler.

Medarbejder til internationalt arbejde

Vi samarbejder med andre myndigheder i ind- og udland og deltager i forhandlingerne i forbindelse med det internationale regelarbejde. Du vil dermed få et ansvarsfuldt job og en stor kontaktflade såvel i som uden for Finanstilsynet.

I denne stilling er det nødvendigt, at du har følgende kompetencer:

Du skal kunne forhandle og formulere dig på engelsk

Du skal kunne forhandle og argumentere i internationale arbejdsgrupper. Det betyder dels, at du skal være god til engelsk, dels at du skal have flair for det politiske arbejde og være en god netværker.

Du skal kunne sætte dig ind i store informationsmængder på kort tid

Ofte modtager Finanstilsynet i det internationale arbejde større mængder dokumentation relativt kort tid inden møderne, og der sker også en stor informationsudveksling mellem møderne. Du skal kunne sætte dig ind i materialet på kort tid og vurdere, hvad der er væsentligt, samt komme med oplæg til den danske holdning hertil.

Du har en relevant faglig baggrund

Du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. jurist eller økonom) eller en længere uddannelse inden for den finansielle sektor. Du har typisk relevant erfaring fra den finansielle sektor eller fra en anden offentlig myndighed. Herudover vil det være en fordel, men ikke et krav, at du har beskæftiget dig med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. 

Medarbejder til analyse

Finanstilsynet har ca. 1900 virksomheder under tilsyn på hvidvaskområdet, og vi har en risikobaseret tilgang til prioriteringen af vores tilsynsarbejde. Virksomhederne er meget forskellige med hensyn til deres størrelse og risikoen for, at de bliver brugt til hvidvask og terrorfinansiering. Du vil få til opgave at analysere de omfattende datamængder, som vi får fra og om virksomheder under Finanstilsynets hvidvasktilsyn med henblik på at understøtte det risikobaserede tilsyn.

I denne stilling er det nødvendigt, at du har følgende kompetencer:

Du skal være en stærk analytiker

Du er i stand til at sætte dig ind i store informationsmængder, danne dig et overblik og drage konklusioner samt omsætte dine analyser til praksis.

Du er god til formidling og vejledning

Du kan levere et budskab og formidle resultaterne af dine analyser på en klar og tydelig måde, både til interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du har en relevant faglig baggrund

Du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.merc. eller cand.polit/oecon) eller en længere uddannelse inden for den finansielle sektor. Du er vant til at arbejde med analyse af data og har typisk relevant erfaring fra den finansielle sektor eller fra en anden offentlig myndighed. Herudover vil det være en fordel, men ikke et krav, at du har beskæftiget dig med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

I begge stillingstyper vil du afhængig af dine kvalifikationer kunne få opgaver på andre områder, da vi arbejder på tværs af kontoret for at dele viden og erfaring fra de enkelte opgaver.

For begge stiilingstyper er det i øvrigt vigtigt, at du har følgende kompetencer:

Du er god til at have kontakt med andre

Som ansat i hvidvaskkontoret kommer du i kontakt med en lang række virksomheder, organisationer og myndigheder. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig i kontakten med andre både internt og eksternt.

Du er kvalitets- og ansvarsbevidst

Du leverer arbejde af høj kvalitet inden for dine deadlines. Du kan prioritere og skabe overblik over dine opgaver og tager ansvar for dit arbejde.

Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel

Du har en åben og interesseret tilgang til opgaverne og dine kollegaer. Du kan indgå i samarbejde med andre, men også selv løbe opgaverne i mål. Du skal kunne argumentere for de valgte løsninger og samtidig være lyttende i forhold til andres argumenter. Du skal også kunne trives i en travl hverdag i et til tider politisk miljø med meget omskiftelige opgaver og tidsfrister.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest fredag den 14. august 2020. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser med karakterer og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Stig Nielsen på telefon 33 55 83 42 eller vicekontorchef Heidi Ravnholt på telefon 33 55 84 41. I juli måned kan vi dog ikke træffes grundet ferieafholdelse.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Simon Scott Hansen på telefon 91 33 70 24.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet.

Hvem er Finanstilsynet?

Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 380 medarbejdere, der ligger på Østerbro i København med FN Byen og de nye kvarterer i Nordhavn som naboer.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100
København Ø
Danmark
Tlf
33 55 82 82
Praktisk information
Oprettet
24-07-2020
Udløber
14-08-2020
Kviknummer
LJA-80724136
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce