Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Folketinget søger en kunstfaglig medarbejder

Folketinget

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-03-2018
Kontakt
Folketinget
Rigsdagsgården
1240
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-03-2018
Udløber
03-04-2018
Kviknummer
LJA-57632207
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur

Som kunstfaglig medarbejder i Folketinget får du ansvar for den daglige drift af Folketingets kunstsamling, og du bliver en central aktør i udviklingen af hele kunstområdet i Folketinget.

 

Du har en kunstfaglig baggrund, f.eks. som kunsthistoriker eller anden relevant uddannelse, og du har minimum 4-5 års relevant dokumenteret erhvervserfaring fra et museum, udstillingssted eller lignende.

 

Du har bred erfaring med mange aspekter af museums- og samlingsdrift.

 

Arbejdsområde

Folketinget, der har til huse på Christiansborg, har en samling på ca. 2800 kunstværker og andre genstande. Heraf er et mindre antal værker udlån fra museer. Værkerne tjener som udsmykning i kontorer, mødelokaler, udvalgsværelser, fællesarealer og repræsentationsrum. Det er en blandet samling bestående af værker fra guldalderen og til i dag. Det er primært maleri, men der er også tryk, skulptur, fotografi, keramik mv.

 

Til stillingen hører alle opgaver der almindeligvis knytter sig til samlingsdrift. Du vil også være med til, i samarbejde med interne og eksterne aktører, at udvikle samlingen, formidlingen omkring den og samspillet med bygningerne.

 

Stillingens primære opgave (anslået 2/3) er at sikre en god daglig varetagelse af Folketingets kunstsamling, herunder blandt andet:

 

  • At bistå folketingsmedlemmer og ansatte med internt lån til udsmykning af kontorer og mødelokaler
  • Administrative opgaver og koordinering af praktiske opgaver
  • Registrering og dokumentation
  • Planlægning og koordinering af sikring og bevaring
  • Koordinering af lån og deponering
  • Samarbejde med museer og kulturinstitutioner, omkring udlån, organisering af transport, kontraktindgåelse, forsikring m.v.
  • Medvirke ved indkøb og udskillelse af værker

 

 

Herudover ligger der en betydelig opgave (anslået 1/3) i at drive kunstfaglige udviklingsprojekter og formidlingsopgaver, herunder eksempelvis:

 

  • Udarbejde nye kunstomvisninger
  • Tilrettelægge formidlingen af Folketingets kunstsamling ved særarrangementer (Kulturnatten, Nordisk Råds sessioner m.v.)
  • Være skribent eller redaktør på nyheder og temaer af kunstfaglig relevans til bl.a. hjemmeside og intern kunst-app, samt at medvirke ved udgivelsen af tekster, artikler, bøger m.v.
  • Etablere ophængninger og præsentationer af værker og effekter fra Folketingets historie.
  • Samarbejde omkring tværgående formidlings- og undervisningsprojekter.
  • Udvikle gode arbejdsprocesser og praksisser for det daglige arbejde med kunsten.

 

 

Din arbejdsplads

Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med Folketingets arkitekter og løse dine opgaver sammen med medarbejdere fra hele Folketingets Administration. Arbejdet med kunsten er forankret i Byggesekretariatet, men meget af dit daglige arbejde vil være ude i huset og i samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du refererer til chefen for Byggesekretariatet.

 

Byggesekretariatet har ansvaret for, at alle Folketingets bygninger bliver vedligeholdt, er indrettet godt og fungerer efter hensigten.

 

Sekretariatet står også for ombygningerne i Folketinget og indretningen af Folketingets medlemsboliger. Det er også Byggesekretariatet, der sikrer en gennemgående arkitektonisk linje i indretning og materiale- og farvevalg i Folketingets mange lokaler.

 

Din profil

Du er imødekommende, besidder en god situationsfornemmelse og bidrager konstruktivt i samarbejdsrelationer.

 

Du har gode formidlingsevner og betragter videndeling og inddragelse som grundlæggende principper i dit arbejde. Du kan arbejde selvstændigt og serviceorienteret, og du trives i et dynamisk og politisk miljø, hvor helhedstænkning, fleksibilitet og selvledelse indgår som naturlige værdier i forhold til din opgaveløsning

 

Du er velformuleret, mundtligt som skriftligt, og er omhyggelig og systematisk med dit arbejde. Du skal have blik for helhed og sammenhæng i opgavetilrettelæggelsen samtidigt med, at du har fokus på detaljen i udførelsen.

 

Du har blik for æstetik og for samspillet mellem kunst og bygning, og er optaget af at understøtte kunstens rolle i organisationen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst.

 

Information og ansøgning

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos arkitekt Asger Aabenhus, på telefon 6162 4298 eller på mail Asger.Aaabenhus@ft.dk og hos chef for Byggesekretariatet Kasper Jacoby på telefon 6162 3512 eller på mail Kasper.Jacoby@ft.dk.

 

Du sender din ansøgning med CV, eksamenspapirer og evt. anbefalinger online via www.ft.dk.

 

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 3. april 2018 kl. 12.

 

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 15 og 16 og ansættelse forventes pr. 1. juni 2018.

 

Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 423 ansatte i Folketingets Administration som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.

 

Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.

Ansøg nu
Kontakt
Folketinget
Rigsdagsgården
1240
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-03-2018
Udløber
03-04-2018
Kviknummer
LJA-57632207
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur
Beliggenhed