Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Formuerådgiver til Private Banking Sydjylland i Kolding

Nykredit

Kolding, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
03-06-2020
Kontakt
Nykredit
Sdr Havnegade 1
6000
Kolding
Danmark
Tlf
70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet
03-06-2020
Udløber
21-06-2020
Kviknummer
LJA-80381716
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning

Vil du være med til at give vores formuende kunder det bedste, Nykredit kan levere? Det indebærer individuel rådgivning og skræddersyede løsninger med det formål at skabe overskud for vores kunder.

 

Individuelle løsninger til Private Banking-kunderne

Som formuerådgiver i Private Banking Sydjylland får du ansvaret for at yde alsidig og kompetent rådgivning til vores Private Banking-kunder i regionen med en formue på mellem 2 og 7 mio. kr. Dit fokus bliver i tæt samarbejde med rådgiverne på de øvrige centre - at være opsøgende overfor erhvervs- og landbrugskunder samt udvikle samarbejdet med nuværende Private Banking-kunder. I samarbejde med de øvrige specialister og rådgivere på centret skal du udarbejde individuelle løsninger til kunderne og derved sikre, at kunderne har en tæt og langvarig relation til Nykredit. I praksis skal du:

 

  • rådgive og videreudvikle nye og eksisterende Private Banking-kunder

  • være meget opsøgende overfor nye Private Banking-kunder - med særligt fokus på erhvervskunder og landbrugskunder

  • sætte kundernes behov og kundetilfredshed i fokus bl.a. ved at optimere på og sammensætte de rigtige løsninger til kunderne

  • hjælpe kunderne med at optimere deres formue både når de ønsker at spare op, og når de ønsker at bruge af formuen.

 

Bliv målt på den forskel, du gør for vores kunder

Du er en ægte bankprofil med proaktiv adfærd, og du er klar til at gå den ekstra mil for kunderne. Din succes afhænger af din evne til at styrke kundeloyaliteten samt skabe langvarige kunderelationer. Din erfaring med rådgivning af formuende kunder bygget på dine stærke formuerådgivningskompetencer - har gjort dig forretnings- og resultatorienteret, og derfor falder det dig naturligt at identificere potentielle udviklingsmuligheder både blandt eksisterende og potentielle kunder. Hertil har du:

 

  • solid erfaring med rådgivning af formuende kunder

  • stærke akkvisitive og netværksskabende evner

  • evnen til at skabe langvarige relationer og høj kundetilfredshed

  • en finansiel uddannelse og solide bank- og realkreditkompetencer inden for både aktiv- og passivsiden kombineret med en HD eller lignende

  • bevis på, at du er eksamineret formuerådgiver.

 

Find løsninger i fællesskab med dine kolleger

Du er en udpræget teamplayer, der gerne inddrager andre specialister og kolleger i dine overvejelser og beslutninger, når det er nødvendigt for at skabe den bedste løsning for vores kunder. Du evner desuden at skabe klarhed over komplekse problemstillinger samt at gøre kompliceret stof forståeligt og tilgængeligt for vores kunder. Samtidig ved du, at tilgængelighed og fleksibilitet er afgørende for at skabe den særlige og eksklusive kundeoplevelse, som vi forventer, at du yder som formuerådgiver.

 

Din nye arbejdsplads

I Private Banking Sydjylland bliver du en del af et ambitiøst team, som består af otte topmotiverede kolleger. Vi samarbejder bredt med kolleger i Nykredit og herunder særligt: centrene i vores region, Private Banking Elite, Markets og Asset Management. Vi fungerer i hverdagen som et hold, der hjælper og understøtter hinanden. Der ligger en veltilrettelagt plan for, hvordan din opstart skal være, så vi sikrer, at du hurtigt bliver en vigtig spiller på holdet. Din faste arbejdsplads er i Kolding, hvor Private Banking Sydjylland holder til, men du skal være parat til at dække området fra grænsen op til Esbjerg i vest og Vejle i øst.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt kundedirektør Karina Tietje Rogat, 21 14 92 50 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

 

Ansøgningsfrist: 21. juni 2020

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Ansøg nu
Kontakt
Nykredit
Sdr Havnegade 1
6000
Kolding
Danmark
Tlf
70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet
03-06-2020
Udløber
21-06-2020
Kviknummer
LJA-80381716
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed