Gem annonce

Frederiksberg Kommune søger barselsvikar til en administrativ stilling på integrationsområdet

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
10-09-2019
Kontakt
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-09-2019
Udløber
30-09-2019
Kviknummer
LJA-75508447
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration

Vil du være med til at styrke et af landets mest ambitiøse programmer for modtagelse og integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte?

 

Center for Integration

Som administrativ medarbejder vil du blive en del af teamet i Center for Integration der består af 27 dygtige og engagerede medarbejdere samt en teamleder og en centerleder - som har ansvar for at administrere integrationsprogrammet for kommunens nye borgere. Omdrejningspunktet for indsatsen er resultatbaseret styring. Målet er, at borgerne får den bedst mulige start på deres nye tilværelse og hurtigst mulig bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet og lokalsamfundet.

 

Vi arbejder målrettet med Branchepakkeforløb og IGU, der er en del af Frederiksberg Kommunes Job i fokus- strategi, hvor vi sigter mod den korteste vej til selvforsørgelse, dvs., at beskæftigelsesindsatsen tager afsæt i de brancher, hvor der er størst behov for arbejdskraft. Parallelt med indsatsen arbejder vi med den erhvervsrettede, uddannelses- og boligstrategiske indsats samt med de frivillige organisationer om en vellykket integration.

 

Om jobbet:

Vi søger en administrativ medarbejder til at:

  • Understøtte centerets jobkonsulenter i deres daglige arbejde

  • Koordinere flygtninges deltagelse i velkomstforløb, branchepakke undervisning og intropraktik

  • Svare på henvendelser og kommunikere med sprogcentrene

  • Registrere fraværsoplysninger, herunder oprettelse af negative hændelser

  • Stå for mødeforberedelse samt referatskrivning

  • Stå for kontrol og dokumentationsopgaver i forbindelse med fakturaer

  • Varetage booking og kommunikation med tolke

  • Oprette placeringer i vores fagsystem

  • Registrere skoletimer for IGUer.

 

Vi forventer af dig, at du:

  • Er kontoruddannet evt. har gennemført kommunomuddannelsen

  • Har gode IT-kundskaber gerne erfaring med LUDUS og LUDUS web, samt

    kendskab til Fasit og SBSYS (ESDH)

  • Har erfaring med at arbejde med administration i en offentlig forvaltning

  • Arbejder struktureret og systematisk

  • Har grundighed og præcision i forhold til at lave korrekte indplaceringer i systemet samt journaliseringer og registreringer generelt

  • Har gode kommunikationsevner og kan kommunikere sikkert på dansk og gerne på engelsk

  • Kan arbejde selvstændigt samt indgå i samarbejdet i et team

  • Muligvis har kendskab til integrations- og danskuddannelsesområdet, det vil være en fordel, men det er ikke et krav.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job i et fagligt miljø med fokus på mål og resultater

  • Et positivt, forpligtende samspil med dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde, og som ønsker at levere resultater til gavn for borgerne

  • Et tæt og godt netværk med mange relevante samarbejdspartnere

  • Stor selvstændighed i jobbet

  • En arbejdsplads hvor den kollegiale fællesskabsfølelse er i fokus.

 

Henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

Teamleder Micha Bojsen Hutters på tlf. 28985890 eller på mail anhu05@frederiksberg.dk frem til den 17. september 2019

 

Jobkonsulent Tanja Rørdam Nielsen på tlf. 28985880 eller på mail tani03@frederiksberg.dk frem til ansøgningsfristen.

 

Vil du vide mere om Frederiksberg Kommune og Center for Integration kan du finde information på: www.frederiksberg.dk

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst med Frederiksberg Kommunalforening (FKF), som er forhandlingsberettiget organisation for kontorpersonale i Frederiksberg Kommune. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen med flekstidsordning. Stillingen er et barselsvikariat og således tidsbegrænset i minimum 6 måneder med mulighed for forlængelse.

 

Stillingen er forankret i Center for Integration, som er placeret i Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling.

 

Arbejdsmarkedsafdelingen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgning

Fremsendes senest mandag den 30. september 2019 kl. 9.00. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 41. Stillingen er med tiltrædelse snarest eller senest den 1. december 2019.

 

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-09-2019
Udløber
30-09-2019
Kviknummer
LJA-75508447
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Gem annonce