Gem annonce

Frederiksberg Kommune søger en fagligt stærk og kompetent fagkonsulent til integrationsområdet

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
11-02-2019
Kontakt
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-02-2019
Udløber
04-03-2019
Kviknummer
LJA-70590487
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning

Vil du være med til at styrke et af landets mest ambitiøse programmer for modtagelse og integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte?

 

Center for Integration

Som fagkonsulent vil du blive en del af teamet i Center for Integration, der består af 27 dygtige og engagerede medarbejdere samt en teamleder og en centerleder, og som har ansvar for at administrere integrationsprogrammet for kommunens nye borgere. Omdrejningspunktet for indsatsen er resultatbaseret styring. Målet er, at borgerne får den bedst mulige start på deres nye tilværelse og hurtigst muligt bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet og lokalsamfundet.

 

Vi arbejder målrettet med Branchepakkeforløb og IGU, der er en del af Frederiksberg Kommunes Job i fokus- strategi, hvor vi sigter mod den korteste vej til selvforsørgelse. Det vil sige, at beskæftigelsesindsatsen tager afsæt i de brancher, hvor der er størst behov for arbejdskraft. Parallelt med indsatsen arbejder vi med den erhvervsrettede, uddannelses- og boligstrategiske indsats samt med de frivillige organisationer om en vellykket integration.

 

Fagkonsulentens rolle

 

  • Du understøtter alle centrets faggrupper, samt ledelsen med faglig sparring særligt på integrationsområdet.

  • Du er en stærk formidler og kan bidrage til at holde den faglige kvalitet og flow i sagsarbejdet.

  • Du er opdateret på de nyeste lovændringer og principielle afgørelser på integrations- og beskæftigelsesområdet.

  • Du har blik for, hvordan vi implementerer digitale sagsgange, så vi arbejder smart i vores fagsystemer.

  • Du har ansvaret for en mindre sagsstamme og har fingeren på pulsen i forhold til vores arbejdsgange.

  • Du har en tovholderfunktion i forhold til forskellige projekter og tiltag ofte på tværs i og udenfor vores organisation.

 

 

Vi søger en fagkonsulent der:

 

  • Har en høj faglighed, herunder er uddannet socialrådgiver/ -formidler eller har anden relevant videregående uddannelse. Stor erfaring inden for integrations- og beskæftigelsesområdet er et krav.

  • Er opdateret på lovgivningen på integrations- og beskæftigelsesområdet.

  • Har kendskab til danskuddannelsesloven.

  • Er en dygtig formidler, herunder har gode kommunikative og skriftlige kompetencer.

  • Er engageret og har lyst at arbejde med flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

  • Er god til at overholde deadlines.

  • Kan understøtte kolleger i en lærende tilgang.

  • Arbejder systematisk og har styr på paragrafferne og understøtter sine kolleger i det samme.

  • Tager ansvar for egne opgaver og medansvar for hele centrets opgaveløsning.

  • Har flair for og lyst til at arbejde med administrative opgaver, dokumentation og registrering i vores fagsystem Fasit.

 

 

Vi tilbyder dig:

 

  • Et spændende og udfordrende job

  • Et højt fagligt miljø med fokus på mål og resultater

  • Mulighed for at påvirke udviklingen i Center for Integration

  • Et positivt, forpligtende samspil med dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde, og som ønsker at levere resultater til gavn for borgerne

  • Et tæt og godt netværk med mange relevante samarbejdspartnere

  • Stor selvstændighed i jobbet

  • En arbejdsplads, hvor den kollegiale fællesskabsfølelse er i fokus.

 

 

Henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til fra den 18. februar 2019 at kontakte:

Teamleder Micha Bojsen Hutters på tlf. 28985890 eller på mail anhu05@frederiksberg.dk eller Centerleder Dina Haffar Wolf på tlf. 28980096 eller på mail diwo01@frederiksberg.dk

 

Vil du vide mere om Frederiksberg Kommune og Center for Integration kan du finde information på: www.frederiksberg.dk

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst med enten Dansk Socialrådgiverforening eller Frederiksberg Kommunalforening (FKF), og lønnen vil forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer/ugen med flekstidsordning.

 

Stillingen er forankret i Center for Integration, som er placeret i Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling.

 

Arbejdsmarkedsafdelingen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgning

Fremsendes senest mandag den 4. marts 2019 kl. 9.00. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 11 og 12. Stillingen er med tiltrædelse senest den 1. maj 2019.

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-02-2019
Udløber
04-03-2019
Kviknummer
LJA-70590487
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce