Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG: Pædagogisk leder til Perlen, Gl. Åby Dagtilbud

Aarhus Kommune

Aarhus, Østjylland

Indrykket
15-05-2020
Kontakt
Aarhus Kommune
Åbyvej 80
8230
Åbyhøj
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
24-05-2020
Kviknummer
LJA-80278894
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse

DII Perlen søger en tydelig leder, der kan gå forrest og skabe en rød tråd i hele huset. Du skal udvikle Perlens læringsmiljøer, udvikle rammerne for bedre overgange for børnene og skabe en tydelig sammenhæng mellem visioner, mål og daglig praksis. Du har altid børnenes perspektiv i fokus og ser forældrene som en ressource.

Om jobbet
Perlen har brug for en tillidsskabende og nærværende leder af institutionens 18 engagerede og glade medarbejdere og 84 børn. Som leder i Perlen prioriterer du din synlighed i hele huset, og du forstår at balancere din tid til faglig sparring og pædagogisk udvikling med dagligdagens mange drifts og administrative opgaver. Du får tingene til at ske, du er på forkant og forstår vigtigheden af tydelig kommunikation og samarbejde gennem involverende processer.

Det har du særligt fokus på

  • Skabe tydelighed mellem faglig pædagogik og daglig praksis med udgangspunkt i børnenes trivsel, læring og udvikling.
  • Forstå hele husets og børnegruppens behov og anvende ressourcerne bedst muligt på tværs
  • Skabe overblik og struktur i hverdagen og sætte tydelig ramme og retning for udvikling af læringsmiljøerne
  • Udfordre vaner og rutiner og være vedholdende
  • Udvikle forældresamarbejdet
Om dig
Du samarbejder og lytter. Du er lydhør og sætter en fælles retning for medarbejdernes og forældrenes idéer og initiativer.  
 
Du leder med gejst, motivation og godt humør. Du ser løsninger og potentialer, tager ansvar og kaster dig ud i opgaverne.
 
Du er professionel. Du har børnene i centrum for alle beslutninger, som du træffer på datainformeret grundlag og du kommunikerer professionelt anerkendende.

Krav til stillingen
Du er pædagoguddannet og har 0-6-års erfaring
Du er fagligt dygtig og kan dokumentere, hvordan du arbejder pædagogisk.
Du har erfaring med at lede processer, og hvis du ikke tidligere har været leder, har du måske haft et tillidshverv eller været stedfortræder.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Stærkere Læringsfællesskaber.

Derfor skal du vælge os
Perlen har en blandet medarbejdergruppe i alder, interesser og erfaringer, men vi er alle motiverede for at udvikle Perlen til et endnu bedre tilbud for byens mindste børn og deres forældre. Vi byder ind med en masse energi på opgaven og glæder os til at vores nye leder udstikker en klar fælles retning.
Medarbejderne siger: Perlen er et fedt sted vi har potentielt rigtig gode rammer for at skabe endnu bedre læringsrum og børnemiljøer både ude og inde.
Forældrene siger: Perlen har en god ånd, men vi mangler husets samlende kaptajn.
 
Du kommer til at indgå i et stærkt lederteam, som har fokus på stærkere læringsfællesskaber og som lige nu arbejder fælles på, at Gl. Åby Dagtilbud skal være kendte for vores børneperspektiv/børnesyn.
 
Læs om alt #detvigør i Børn og Unges dagtilbud
Læs mere om vores arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber
Læs mere om Perlen: https://aarhus.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.94

Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn i forhold til BUPL's/Aarhus Kommunes overenskomst.
 
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 24. maj 2020. Den 28. maj udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 4. juni i dagtimerne. Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå den 5. juni. Anden samtalerunde afholdes den 9. juni om eftermiddagen.
 
Vi håber, du kan starte den 1. august 2020. 

Hvis du vil vide mere
.. er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Tina Haugstrup på telefon 2920 4136 eller HR-konsulent Elsebeth Nielsen på 4185 7432. Besøg i Perlen skal aftales med Dagtilbudslederen.
 
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen og for dig. Kom og vær med!
 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles om du er leder eller medarbejder håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Ansøg nu
Kontakt
Aarhus Kommune
Åbyvej 80
8230
Åbyhøj
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
24-05-2020
Kviknummer
LJA-80278894
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse
Beliggenhed