Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GREATER COPENHAGEN EU OFFICE I BRUXELLES SØGER PRAKTIKANTER TIL EFTERÅRET 2020

Greater Copenhagen EU Office

Indrykket
12-02-2020
Kontakt
Greater Copenhagen EU Office
Rue Du Luxembourg 3
1000
Bruxelles
Belgien
Tlf
+45 45 11 02 98
Praktisk information
Oprettet
12-02-2020
Udløber
02-03-2020
Kviknummer
LJA-79326629
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Administration, Behandling og sundhed, Kommunikation og medier, Miljø

Har du lyst til at arbejde et halvt år i Bruxelles, og kunne du tænke dig at blive udfordret fagligt i et internationalt miljø? Så er jobbet som praktikant hos Greater Copenhagen EU Office en god mulighed.

Hos os kan du blive klogere på, hvordan EU-politik gør en konkret forskel for danske universiteter, virksomheder, regioner og kommuner og hvordan man får indflydelse på de politiske beslutninger.

 

HVEM ER GREATER COPENHAGEN EU OFFICE?

Vi er Østdanmarks kontor i Bruxelles og repræsenterer Københavns Universitet, DTU, CBS, Roskilde Universitet, Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 46 kommuner i begge regioner. Vi arbejder med fem tematiske fokusområder: Klimatilpasning, miljø, cirkulær økonomi og energi, sundhed, udvikling og anvendelse af digitale teknologier, mobilitet og transport samt bioøkonomi og fødevarer.

 

HVAD BLIVER DINE ARBEJDSOPGAVER?

Som praktikant vil du få erfaring med at arbejde med et bredt netværk af danske og europæiske aktører, universiteter samt de europæiske institutioner. Du vil få alsidige opgaver, og du bliver en vigtig del af vores kontor. Vi tager praktikanterne alvorligt og glæder os altid til at se, hvad de kan bidrage med.

Dine konkrete opgaver vil f.eks. være at:

  • Lave research, skrive analyser og baggrundsnotater

  • Understøtte projektudvikling og søge efter de rigtige internationale partnere

  • Deltage i konferencer, seminarer og møder i Bruxelles

  • Skrive artikler til vores nyhedsbrev og bidrage til vores sociale medier

  • Bidrage til kontorets daglige drift samt planlægge og afholde events.

 

HVEM SØGER VI?

Vores praktikanter vil typisk være kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, men du kan også komme fra et andet fagområde såsom folkesundhedsvidenskab, miljøplanlægning eller lignende. Det vigtige er, at du interesserer dig for EU med udgangspunkt i danske og regionale interesser, og at du er optaget af de områder, vi arbejder med. Vi forventer, at du har gåpåmod, og at du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Dine arbejdsopgaver forudsætter desuden, at du kan formidle viden om EU på et højt skriftligt og mundtligt niveau på både dansk og engelsk.

 

ANSÆTTELSESFORHOLD

Praktikopholdet er ulønnet, men kontoret stiller et værelse til rådighed, og du vil bo i et hus sammen med andre danske praktikanter. Derudover er der mulighed for at få dækket flyudgifter til og fra Danmark op til to gange samt betaling af et sprogkursus. Der vil ofte være mulighed for at modtage SU under opholdet, samt at søge et Erasmus-praktiklegat. Praktikperioden løber fra 1. september 2020 til 31. januar 2021. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på info@cphoffice.eu eller på

+45 45 11 02 98.

 

Send din ansøgning vedlagt CV, relevante eksamenspapirer og evt. anbefalinger i et enkelt dokument til info@cphoffice.eu senest mandag d. 02. marts 2020 med emnet: Praktikant Efterår 2020.


Ansøg nu
Lignende job
Kontakt
Greater Copenhagen EU Office
Rue Du Luxembourg 3
1000
Bruxelles
Belgien
Tlf
+45 45 11 02 98
Praktisk information
Oprettet
12-02-2020
Udløber
02-03-2020
Kviknummer
LJA-79326629
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Administration, Behandling og sundhed, Kommunikation og medier, Miljø
Beliggenhed