Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hejmdal Privathospital søger autoriseret erfaren psykolog med ekspertise indenfor diagnostisk udredning og behandling af børn og unge

Hejmdal Privathospital A/S

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2019
Kontakt
Hejmdal Privathospital A/S
Martinsvej 7-9
1926
Frederiksberg C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2019
Udløber
04-02-2019
Kviknummer
LJA-69555134
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Psykiatri

Ansøgningsfrist: 4. februar 2019

Hejmdal søger snarest muligt en autoriseret og erfaren psykolog til en 37 timers stilling. Dine arbejdsopgaver vil i høj grad være udredningsopgaver men behandlingsopgaver vil også være aktuelle. Organisatorisk er stillingen placeret i klinikken med opgaver i vores dagafsnit for børn og unge.

Vi søger en autoriseret psykolog, der:

  • Har meget erfaring med diagnostisk udredning af børn og unge og/eller solid testerfaring. Således at du kan varetage udredningsopgaver selvstændigt. Vi undersøger børn og unge henvist med autisme, ADHD, angst, depression og OCD samt andre psykiske lidelser.
  • Kan varetage psykoedukative forløb med børn, unge og deres familier
  • Kan varetage terapeutiske behandlingsforløb med børn og unge.
  • Har lyst til en travl hverdag, hvor vi bestemt ikke sidder på hænderne men derimod giver en hånd med, når og hvor det er nødvendigt.
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd.
  • Har en god skriftlighed og journalføringsmoral

 

Tværfaglig og monofaglig sparring og supervision er en del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper. Du vil samarbejde med speciallæger i børne-ungdomspsykiatri, speciallæger i psykiatri, specialiserede psykologer, sygeplejersker, pædagoger, lærere og administrativt personale.

Hejmdal er en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og selvstændige ansvarsområder. Vi sætter faglig ekspertise højt, og vi bifalder gode inputs til fortsat udvikling af vores tilbud. Det vil være en fordel, hvis du evner at holde mange "bolde i luften", at du kan tage faglige beslutninger og arbejde selvstændigt, men også at du har gode evner for samarbejde.

I ledelsen er vi optaget af løbende at justere, effektivisere og forbedre vores tilbud. Vi ser gerne, at medarbejdere har interesse i denne fortsatte udvikling af Hejmdal.

Arbejdssted: Martinsvej 7-9, 1926 Frederiksberg

Arbejdstid: 37 timer/uge.

Løn: 40.000 + pension

Ansøgningsfrist: 4. februar på asb@hejmdal.dk med Ansøgning, psykolog i emnefeltet.

Du bedes i ansøgningen oplyse hvilke udredningsopgaver / tests du kan udføre selvstændigt og hvilke du har behov for oplæring.

Spørgsmål vedrørende stillingen eller Hejmdal kan stilles til kvalitetschef og HR-konsulent, Ane Svane Bentin, på asb@hejmdal.dk eller på 2721 1444 mellem kl. 9.00-14.00.

Om Hejmdal

Vi er Danmarks største privathospital inden for børne- og voksenpsykiatri. Hver dag udreder vi børn, unge og voksne og sørger for, at de hurtigt og effektivt modtager den nødvendige hjælp. Vi er et helhedsorienteret og kvalitetsbevidst behandlingssted med den individuelle patient for øje.

Vores team består af speciallæger, psykologer og andet behandlerpersonale og administrativt personale. I alt er vi 45 ansatte i vores bygninger i hjertet af Frederiksberg med udsigt til søerne. Vi tilbyder gode personaleforhold, mens vi samtidig forventer energiske og målrettede medarbejdere. Der er højt til loftet, og vi værdsætter et godt arbejdsmiljø.

Ansøg nu
Lignende job

Aabenraa Kommunale Tandpleje

Kolding Gymnasium, HF-Kursus Og IB School
Kontakt
Hejmdal Privathospital A/S
Martinsvej 7-9
1926
Frederiksberg C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2019
Udløber
04-02-2019
Kviknummer
LJA-69555134
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Psykiatri
Beliggenhed