Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-konsulent til Forsvarsministeriets personalestyrelse

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Ballerup, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2018
Kontakt
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750
Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2018
Udløber
28-01-2018
Kviknummer
LJA-54473094
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
HR og personale, Konsulent og rådgivning

Vil du arbejde med rekruttering, og har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt miljø, der er præget af engagement, intensitet og daglige udfordringer? Så er en spændende stilling som HR-konsulent helt sikkert noget for dig.

 

Om os

Vores element er en del Bemandingsafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse hvis HR-kerneopgave er at rekruttere militære og civile medarbejdere til hele Forsvarsministeriets Koncern.

I vores element varetager vi rekruttering og sagsbehandling i relation til civile ansatte herunder EUD-elever, studentermedhjælper, praktikanter, reservepersonel og grænsevagter. Udover én elementleder består elementet af fire dygtige HR-konsulenter og én HR-sagsbehandler.

 

Vores hverdag er præget af en uformel og gerne humoristisk omgangstone, og vi har en kultur, hvor vi vægter faglighed, samarbejde samt tryghed og lyst til sparring højt. Vi har et godt arbejdsklima, en uformel ledelsesstil, og vi prioriterer videndeling og udveksling af erfaringer, hvilket bl.a. sker via vores ugentlige møder både i elementerne og i sektionen.

 

Om stillingen

Som HR-konsulent bliver du ansvarlig for dine egne rekrutteringer. Du kommer til at varetage sagsbehandling og rekruttering til både civile og militære stillinger, og skal i den forbindelse kunne rådgive og vejlede chefer og ledere ved Forsvarsministeriets Koncern omkring processen.

 

Du arbejder med rekrutteringerne fra start til slut, og vil ofte være ansvarlig for en del rekrutteringer på samme tid, hvorfor arbejdsmængden kombineret med funktionens øvrige opgaver til tider kan være høj. I forbindelse med rekrutteringerne vil din opgave bl.a. være at udarbejde stillingsopslag, screene ansøgerfeltet samt sikre den endelige ansættelse. Herudover bidrager du med deltagelse i afdelingens øvrige tværfaglige fora samt ved andre ad-hoc opgaver.

 

Vi tilbyder dig en spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel i kraft af de medarbejdere, du er med til at ansætte til Forsvaret. Du vil endvidere få en rekrutteringsportefølje, der indbefatter, at du skal rekruttere forskellige profiler til forskellige styrelser/myndigheder. Derfor vil du også hurtigt få et bredt samarbejde med ansættende chefer, kolleger og øvrige samarbejdspartnere på tværs af koncernen. I forbindelse med ansættelsen, vil den nødvendige oplæring finde sted, så både du og vores kunder får en god oplevelse.

 

Om dig

Du har erfaring indenfor HR-området, evt. fra en lignende stilling og gerne fra det offentlige, hvor du har kendskab til ansættelses- og overenskomstmæssige forhold. Du har en kontoruddannelse suppleret med enten den fulde akademiuddannelse eller som minimum med fire fag fra akademiuddannelsen i Human Ressource, Ledelse eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau.

 

Du skal kunne arbejde selvstændigt og være klar til at træffe de rigtige beslutninger inden for sektionens ansvarsområde. Du trives med en travl hverdag, og evner at balancere med flere opgaver på én gang, samtidig med at du kan holde hovedet koldt og prioritere opgaverne.

 

Det falder dig naturligt at samarbejde med andre og danne relationer på tværs af hele Forsvarsministeriets Koncern. Du er ansvarsbevidst, har en professionel tilgang til dit arbejde, er udadvendt og kommunikerer klart og tydeligt, såvel i skrift som i tale.

 

Det vil være en fordel hvis du har brugererfaring med SAP og Captia, som er vores primære IT systemer, og at du har kørekort til personbil.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør pr. måned 26.374,17 kr. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

 

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Louise Raun Levin på tlf.: 72 81 91 10.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anett Brund Kronborg på tlf.: 72 81 91 35.

 

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2018, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. april 2018.

 

Vi vil bede dig om at søge stillingen med relevante bilag via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

 

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytækning.

 

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS)

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet, herunder HR-driften inden for Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen samt funktionelle styrelser, herunder Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen m.fl.

FPS støtter koncernens styrelser og myndigheder bl.a. gennem rekruttering til koncernens uddannelser og ca. 19.500 faste civile og militære stillinger samt 3.500 stillinger i reserven, rådgivning om HR-forhold, indkaldelse til Forsvarets Dag og værnepligt, forhandling af overenskomster og støtte til veteraner og pårørende. FPS har det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.

FPS er som arbejdsplads kendetegnet af høj faglighed, fokus på videndeling og gode menneskelige relationer samt et godt og velfungerende arbejdsmiljø.

Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer rundt omkring i hele landet. Forsvarsministeriets Personalestyrelses organisation består også af Forsvarets Center for Arbejdsmiljø og Veterancentret. Veterancentrets hovedsæde er placeret i Ringsted.

Ansøg nu
Kontakt
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750
Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2018
Udløber
28-01-2018
Kviknummer
LJA-54473094
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan