Gem annonce

HR-udviklingskonsulent med interesse for rekruttering til landets største kommune (barselsvikariat med mulighed for forlængelse)

Koncernservice og Koncern IT

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-07-2019
Koncernservice og Koncern IT
Rødsandsrevle 2
4880
Nysted
Tlf
30530236
Praktisk information
Oprettet
09-07-2019
Udløber
12-08-2019
Kviknummer
LJA-74377787
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
HR og personale

Har du interesse for HR og særligt indsatser inden for employer branding og rekruttering? Får du energi af at tale med potentielle kandidater på jobmesser og andre arrangementer, samtidig med du forstår at arbejde med data på en måde, så vores rekrutteringsstrategi bliver målrettet målgruppen? Så er dette job noget for dig.

Til at understøtte dette søger vi en barselsvikar i minimum ni måneder (med mulighed for forlængelse) til Koncern HR i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.

Om stillingen
I stillingen skal du med god sparring fra dine kolleger planlægge, koordinere og deltage på minimum seks forskellige karrieremesser, koordinere deltagelse fra organisationen, lave kommunikation og SoMe-opslag i samarbejde med vores kommunikationskontor samt evaluere effekten af deltagelsen.

Du skal også være med til at udvikle rekrutteringsstrategier for de fem enheder i Økonomiforvaltningen på baggrund af et stort datasæt, der dækker hele employee lifecycle, helt fra potentielle kandidater får øje på os, til de forlader organisationen igen. En del af en rekrutteringsstrategi kan fx være at skabe et talentprogram for nyuddannede, der gør det attraktivt for denne målgruppe at søge job hos os.

Vores forventninger til dig
Vi fortrækker, at du har nogle års erfaring med HR fra en offentlig arbejdsplads, gerne inden for rekruttering og branding, men du kan også være nyuddannet med interesse for HR. Det er en fordel, at du er processtærk og selvstændigt kan komme med oplæg til rekrutteringsindsatser, planlægge og deltage i konkrete rekrutteringsprocesser, planlægge og deltage på messer og udarbejde koncepter til støtte for både ledere og medarbejdere i rekrutteringssituationer.

Retningen for alle disse opgaver bygger på data og viden om kommunens nuværende praksis. Derfor er det væsentligt, at du som vores fremtidige medarbejder har lyst til og flair for at arbejde med data. Herunder indsamle og bearbejde data, som skal danne grundlag for udviklingsarbejdet.

Vi skriver mange indstillinger og beslutningsoplæg, så du skal kunne lide at formidle via skriftlige oplæg, og du skal have en skarp pen. Det hele er dog ikke skrivebordsarbejde. Der vil dog også være masser af mulighed for at komme ud på messer og ledermøder mv.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse med speciale inden for HR
  • arbejder struktureret og trives i en hverdag med mange forskellige typer opgaver og uventede bestillinger
  • er analytisk stærk og har en god organisationsforståelse, der gør dig i stand til at agere i en politisk styret organisation
  • har en konstruktiv tilgang til opgaver og du er opsøgende og løsningsorienteret
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø og indgår konstruktivt i professionelle relationer og samarbejder
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Forventet tiltrædelse 1. oktober 2019 eller evt. tidligere.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Hausner på 2336 9143.

Søg via nedenstående link senest mandag den 12. august 2019
Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 34 og 35.

Lidt mere om Koncern HR
Koncern HR består af cirka 45 medarbejdere fordelt på to teams.

Du bliver ansat ansat i Koncern HRs udviklingsteam, hvor vi har ansvaret for alle HR-udviklingsopgaver i Økonomiforvaltningen. Derudover har vi også ansvaret for en række tværgående HR-opgaver i Københavns Kommune, fx kommunens tværgående lederprogram og politikker og strategier inden for HR. Vi har organiseret opgaverne i fire fagområder med særlig, faglig ekspertise. Du vil blive tilknyttet området rekruttering, branding og kompetenceudvikling.

Vi har en spændende og udfordrende hverdag med afveksling og komplekse opgaver, som giver dig gode muligheder for at udvikle dig. Vi har en energisk arbejdsplads med 20 motiverede medarbejdere med stort fagligt og socialt engagement. Vi har en agil tankegang i vores arbejdsprocesser og lysten til at bistå hinanden uagtet opgaver. Vores omgangstone såvel som arbejdsmiljø bærer præg af en engageret professionalisme, hvor der er plads til humor og godt kollegaskab.

Ud over HR Udviklingsteamet er der et andet team i kontoret, der arbejder med arbejdsskade, kursusadministration, rekruttering samt Københavns Kommunes Feriefond.

Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Koncernservice og Koncern IT
Rødsandsrevle 2
4880
Nysted
Tlf
30530236
Praktisk information
Oprettet
09-07-2019
Udløber
12-08-2019
Kviknummer
LJA-74377787
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
HR og personale
Beliggenhed
Gem annonce