Gem annonce

Jobcenter Favrskov søger erfaren og opsøgende jobkonsulent

Favrskov Kommune

Favrskov, Østjylland

Indrykket
24-07-2020
Favrskov Kommune
Skovvangsvej 20
8370
Hadsten
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80724142
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning

Jobcenter Favrskov søger erfaren og opsøgende jobkonsulent til Integrationsafdelingen

Favrskov Kommune har siden 2015 med stor succes arbejdet med en helhedsorienteret indsats for flygtninge og familiesammenførte borgere. Vi er ambitiøse, og vi søger en opsøgende jobkonsulent, der vil løbe stærkt for at nå målene både ift. vores virksomhedsservice og vores borgerresultater.

Vi tror på, at alle har ret til at være en del af et arbejdsfællesskab, og at vi med hyppige motiverende samtaler og en fælles indsats på tværs af myndighedssagsbehandlere, jobkonsulenter og øvrige fagområder kan rykke flere borgere ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Er du klar til nye faglige udfordringer, og brænder du for at gøre en forskel for både jobparate og aktivitetsparate borgere, så er Jobcenter Favrskov måske lige noget for dig!

Der er tale om en spændende stilling, hvor din opgave er gennem en empowermentbaseret og resultatorienteret tilgang at hjælpe i job eller til at blive afklaret til fremtidig selvforsørgelse.

Opgaver

Du vil blive ansat i Integrationsafdelingen, som består af tre jobkonsulenter/personlige jobformidlere, syv sagsbehandlere, en faglig koordinator, to administrative medarbejdere, en tolk/virksomhedsmentor samt en afdelingsleder. Arbejdsopgaverne vil være:

  • At fungere som opsøgende jobkonsulent, hvilket indebærer at være virksomhedsopsøgende ift. etablering af praktikker og jobs

  • Afholde opfølgningsmøder i praktikker hver 4.- 6. uge med udarbejdelse af opfølgningsnotat

  • Afklare kompetencer og beskæftigelsesmuligheder samt bekrive og dokumentere disse i borgersagerne

  • Udarbejdelse af statusbeskrivelser af den enkeltes arbejdsevne ud fra det sete i praktikken

  • Løbende journalisering af borgerkontakt samt virksomhedskontakt

  • Deltage i jobkonsulentmøder på tværs

  • Fælles borgersamtaler med sagsbehandlerne

  • Deltage i månedlige ringedage

  • Deltage i tavlemøder og sagssparring.

 

Der arbejdes empowerment- og helhedsorienteret, altid med fokus på sammen med borgeren at finde ressourcer til et job eller småjob. Du skal dog være opmærksom på, at vejen hertil kan være lang, da nogle har væsentlige andre udfordringer end blot ledighed, samt at dokumentation og administration er en væsentlig del af opgaven.

Din personlige og faglige profil

  • Du har helt sikkert erfaring som jobkonsulent og er vant til at beskrive menneskers arbejdsevne. Dette er et krav i stillingen.

  • Du skal have gode kommunikative evner, og det er væsentligt, at du er stærk skriftligt i de socialfaglige beskrivelser omkring den virksomhedsvendte indsats, og at du også trives med denne opgave. Du skal være opmærksom på, at en væsentlig del af jobkonsulentens opgave er administrativ.

  • Du er stærk i virksomhedskontakten, og du formår at åbne døre på en troværdig måde. Virksomhedsservice er et kodeord for dig.

  • Du har et stort drive, og du gør gerne en ekstra indsats for at få tingene til at lykkedes.

  • Du er resultatorienteret og kan lide at blive målt på dine resultater

  • Du er stærk på det relationelle arbejder målrettet med progression og er tydelig og rammesættende i dialogen med borgerne.

  • Du er en teamplayer, men trives også med at arbejde selvstændigt.

 

Lidt om os

Integrationsafdelingen er en del af Jobcenter Favrskov og arbejder med flygtninge og familiesammenførte både under programmet såvel som under LAB. Vi vægter faglighed og ordentlighed i samarbejdet med borgeren højt.

Høj trivsel, stort ansvar, humor og et godt fagligt miljø vægtes højt hos Jobcenter Favrskov. Vi kan tilbyde dig et spændende og afvekslende job med dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for at gøre en forskel i samarbejde med borgerne.

Favrskov Kommune er i 2020 kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi prioriterer tæt og konstruktivt samarbejde med virksomhederne, og vores oplevelse er, at disse udviser stor rummelighed og social ansvarlighed. Virksomhedsservice og individuelle virksomhedspraktikker, der udvikles til løntimer, er kernen i dette samarbejde.

Arbejdspladsens adresse

Integrationsafdelingen, Skovvangsvej 20, 8370 Hadsten.

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesforhold sker i forhold til overenskomst med HK (evt. DS), herunder Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer med flekstid.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Marit Risdahl på 89 64 42 69.

Ansøgningsfrist

Ansøgnings frist den 17. august 2020, og der forventes afholdt samtaler den 24. august 2020. Opstart gerne 1. september 2020 eller snarest herefter.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Favrskov Kommune
Skovvangsvej 20
8370
Hadsten
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80724142
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce