Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Journalmedarbejder til barselsvikariat

Folketingets Ombudsmand

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-03-2019
Kontakt
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457
København K
Tlf
33132512
Praktisk information
Oprettet
13-03-2019
Udløber
27-03-2019
Kviknummer
LJA-71530816
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration

Tiltrædelse snarest muligt

En af vores medarbejdere skal på barsel, og vi søger derfor en journalmedarbejder til et barselsvikariat i perioden 1. juni 2019 31. maj 2020. Det vil være muligt at tiltræde tidligere.

Om jobbet
Vi arbejder med en central journal, der er placeret i en enhed i vores administrative afdeling. Journalen består af i alt fire medarbejdere og er kendetegnet ved høj faglighed og gennemtestede standarder og rutiner. Som journalmedarbejder skal du være grundig og systematisk, og du skal sætte en ære i at være omhyggelig og kvalitetsbevidst selv under tidspres.

Vi arbejder med tavlestyring. Du skal derfor være fleksibel og i stand til at håndtere variationer og omprioriteringer i opgaverne fra dag til dag.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil bestå i

  • klargøring og skanning af post
  • journalisering af ind- og udgående dokumenter
  • udprintning og afsendelse af udgående post
  • vejledning af husets brugere i journaliseringsspørgsmål og i anvendelse af journaliseringssystemet.

Vi benytter ESDH-systemet Public 360.

Du skal

  • have erfaring i at journalisere gerne i 360
  • være serviceorienteret og venlig over for kollegaer og brugere samt have overskud til at hjælpe
  • kunne arbejde selvstændigt
  • have et godt humør og lyst til at samarbejde
  • have et sikkert blik for detaljen og samtidigt kunne bevare overblikket i et travlt arbejdsmiljø
  • beherske det danske sprog sikkert både i skrift og tale
  • eventuelt beherske et andet hovedsprog fx engelsk eller tysk.

Ombudsmandsinstitutionen som arbejdsplads
Hos ombudsmanden har vi travlt, og vi bakker op om hinanden også på tværs af de administrative funktioner.

Vi lægger vægt på, at

  • omgangstonen er god
  • der er dygtige medarbejdere på alle poster, og at alle gør sig umage og yder deres bedste
  • relationen mellem medarbejdere og ledelse er baseret på tillid
  • der er plads til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.Du kan læse mere om ombudsmandsinstitutionen på vores hjemmeside.

Vi tilbyder
Hos Folketingets Ombudsmand lægger vi vægt på, at medarbejderne udvikler sig fagligt og personligt i det daglige arbejde og ved at deltage i eksterne og interne kurser.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Vi har flekstid og fleksible forhold i øvrigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem Folketingets Ombudsmand og Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd.

Vi forventer, at stillingen kan indplaceres som overassistent. Lønnen forventes at udgøre mellem 25.700 kr. og 27.400 kr. pr. måned afhængigt af din anciennitet. Hertil kommer pension på op til 18 pct.

Ansøgning
Du sender din ansøgning samt CV, eksamensudskrifter og andre relevante bilag elektronisk via ombudsmanden.dk eller til nedenstående adresse:

Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

I forbindelse med samtalerne afholder vi en korrekturprøve, som du skal være villig til at deltage i.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 27. marts 2019 kl. 12.00.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du ringe til informationskonsulent Karen Nedergaard på tlf. 33 13 25 12.

Folketingets Ombudsmand opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingen.

 

Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Han skal bidrage til, at forvaltningen handler lovligt og følger god forvaltningsskik. På den måde beskytter han borgernes rettigheder i mødet med myndighederne. Ombudsmanden kan kritisere og henstille til myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år behandler ombudsmanden cirka 5.000 klager, især fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i medierne, ligesom han ofte er på tilsyn i bl.a. fængsler og på psykiatriske afdelinger. Cirka 110 medarbejdere er ansat hos Folketingets Ombudsmand.

Ansøg nu
Kontakt
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457
København K
Tlf
33132512
Praktisk information
Oprettet
13-03-2019
Udløber
27-03-2019
Kviknummer
LJA-71530816
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed