Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurastuderende til Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2018
Kontakt
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1
1264
København K
Tlf
99684213
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
22-05-2018
Kviknummer
LJA-60997956
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Jura

Fagligt udfordrende studiejob på en spændende arbejdsplads

Vi søger en jurastuderende til Domstolsstyrelsens Jura-enhed til tiltrædelse den 1. august 2018.

Hvem er vi?

Domstolsstyrelsen er en spændende og travl statslig arbejdsplads. Styrelsens opgave er at administrere og udvikle Danmarks Domstole.

I Jura-enheden er vi p.t. 8 jurister og 2 jurastuderende. Vi arbejder blandt andet med juridisk rådgivning af interne og eksterne brugere om domstolenes område, konkret juridisk sagsbehandling af bl.a. erstatningskrav og arbejdsskader, bidrag til lovforberedende arbejde, besvarelse af folketingsspørgsmål samt en række udviklingsprojekter om domstolenes ydelser.

Hvad skal du lave?

Du vil selvstændigt og i samarbejde med juristerne i enheden komme til at løse en bred vifte af opgaver som for eksempel

besvarelse af henvendelser fra borgere og virksomheder om forhold vedrørende domstolene
anden lettere sagsbehandling særligt i forbindelse med arbejdsskade- og erstatningssager
research og juridisk informationssøgning samt udkast til juridiske notater

Du vil i mindre omfang skulle løse forfaldende og andre administrative opgaver.

Du bliver en del af en uformel og udviklingsorienteret juridisk enhed, hvor vi lægger vægt på juridisk bistand af høj kvalitet, engagement og samarbejde.
Hvem er du?

Du er jurastuderende, som

har et højt fagligt niveau
er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
er grundig, selvstændig, serviceminded, engageret og kan indgå i et tværfagligt samarbejde

Det er desuden vigtigt, at du kan trives med at have direkte telefonisk kontakt med vores brugere og samarbejdspartnere.

Da vi modtager en del internationale henvendelser, er det vigtigt, at du er fortrolig med både mundtlig og skriftlig engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som timelønnet i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel samt organisationsaftaler for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Din ugentlige arbejdstid er 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til stud.jur. Astrid Friis Grundtvig Theander eller stud.jur. Christina Husted på telefon 99 68 43 32.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og domstolene på www.domstol.dk

Ansøgning

Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 22. maj 2018, kl. 12.

Ansøg nu
Kontakt
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1
1264
København K
Tlf
99684213
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
22-05-2018
Kviknummer
LJA-60997956
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Jura
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan